Amerikansk designforsker: Stort potentiale i dansk designforskning

Send artikel

Print/pdf

Abonnér

Facebook

Danmark har en stærk designkultur, som kan udbredes til nye områder både i Danmark og i udlandet, mener en af verdens førende designforskere, professor Richard Buchanan fra Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio. Som han ser det, har Danmark store muligheder for at skabe et stærkt designforskningsmiljø, som placerer designforskningen centralt i samfundets udvikling. Men et bredt samarbejde på tværs af skoler, institutioner og virksomheder er afgørende – og byggestenene til dette samarbejde ses allerede, pointerer Richard Buchanan.

Af Irene Houstrup

Den amerikanske designforsker og professor Richard Buchanan besøgte i slutningen af august Danmark, dels for at tale om designteori på Center for Designforsknings årlige forskertræf, dels for at se nærmere på udviklingen inden for design og designforskning i Danmark. Han har gennem længere tid fulgt den danske udvikling, som han mener, er bemærkelsesværdig.

Richard Buchanan mener, at Danmark har den nødvendige kritiske masse til at udvikle et stærkt designforskningsmiljø, som har tilstrækkelig mangfoldighed til at skabe en fremtid, der er åben for innovation Foto: Henrik Petit.

Konstruktiv dialog i dansk designforskning

”Danmark har en af de stærkeste designkulturer, jeg har set. Fra grafik til produkter og fra produkter til kvaliteten af service og organisering ser det ud til, at design har en gennemsyrende indflydelse eller tilstedeværelse,” siger Richard Buchanan. Ifølge ham er der en glidende overgang fra én kategori af design til en anden. Han taler om fire designkategorier , der har udfoldet sig i det 20. århundrede, og som nu rækker ind i det 21. århundrede, begyndende med grafisk design og kommunikationsdesign videre til industrielt design, over service- og interaktionsdesign til organisationsdesign. Han fortsætter: “Mange danskere tager måske dette for givet, men det gør jeg ikke. Jeg ville ønske, at andre lande havde samme forståelse for og anerkendelse af veldesignede omgivelser.” 

Richard Buchanan mener, at udviklingen på designområdet dels skyldes, at der er en ny designforskningskultur under udvikling, dels at der er en genkomst af fremragende designtænkning og -praksis. “Dette har jeg fået bekræftet bl.a. gennem den meget spændende relation mellem de forskellige designskoler og Center for Designforskning,” siger han.

Danmark kan skabe et stærkt designforskningsmiljø

I den danske designforskningsverden ser Richard Buchanan en konstruktiv dialog og en mangfoldighed, som er befordrende for yderligere studier og forskning, mener han, og som styrker designs rolle i dansk kultur.

”For en udenlandsk besøgende er det tydeligt, at Danmark har den nødvendige kritiske masse til at udvikle et stærkt designforskningsmiljø, som har tilstrækkelig mangfoldighed til at skabe en fremtid, der er åben for innovation. Den danske designtradition er så stærk, at den bør have den nødvendige energi til at give den danske designtankegang gennemslagskraft på nye områder i Danmark og i udlandet,” siger han.
Richard Buchanan mener, at Danmark lige nu har usædvanligt gode muligheder for at skabe rammerne for en fremsynet organisering af designforskningen, der placerer den centralt i samfundets udvikling, både økonomisk og socialt.

Danmark har potentiale til at skabe en fremsynet organisering af designforskningen. Men det er afgørende, at designforskningen bygger broer til andre forskningsområder og ikke mindst til erhvervslivet, mener Richard Buchanan, som allerede ser konturerne af et bredt samarbejde i Danmark. Foto: Henrik Petit.

Designforskning væsentlig for samfundsudviklingen

Ifølge Richard Buchanan har designforskningen en væsentlig rolle i dag, fordi den hjælper studerende og praktiserende designere med at forstå, hvilke nye retninger design må bevæge sig i, hvis det skal kunne styrke konkurrenceevnen for virksomheder – såvel som for lande.
Betydningen af design ligger ifølge ham ikke kun i de produkter og serviceydelser, der kan udvikles i fremtiden, men også - og måske især - i en styrkelse af mulighederne for et godt liv i vores verden, både personligt og arbejdsmæssigt.
“Som jeg ser det, kan designforskning fremme den faglige designpraksis. Og den kan fremme en mere avanceret forståelse af det design, der omgiver os overalt,” siger Richard Buchanan.
“Design er i dag intellektuel kapital, der tilhører nationer – ikke kun virksomheder – og denne intellektuelle kapital skal dyrkes og udvides, hvis den skal forblive vital. Et særligt tydeligt eksempel er forskningens rolle i udviklingen af serviceydelser, hvad enten det foregår i virksomheder, i det offentlige eller i foreninger og bevægelser. Servicedesign er et område, der har været i voldsom vækst gennem de sidste tre år, og indsatsen inden for dette område skal simpelthen understøttes af forskning,” siger han. Som han ser det, opfattes begrebet “service” ret snævert i hverdagssproget, men han pointerer, at det er et vidtrækkende begreb, som det kræver forestillingsevne og forskning at udmønte i en designindsats.

Danmark i front inden for organisationsdesign

Mere vidtrækkende end servicedesign er der det designfelt, som Richard Buchanan kalder den fjerde designkategori – design af miljøer, systemer og organisationer. Dette felt er også i vækst i Danmark. I dag er Danmark ifølge Richard Buchanan formentlig en af de førende aktører i udforskningen af den fjerde designkategori. “Det har jeg observeret mange steder under mit besøg. For eksempel er der mindst to designvirksomheder i København, som arbejder med det, de selv sommetider kalder servicedesign, men som også omfatter en seriøs overvejelse omkring ‘strategiske samtaler' og udformningen af visioner i organisationer. Jeg kunne også nævne nogle af de ph.d.-projekter, jeg har set på arkitekt- og designskolerne,” siger han og fortsætter: “Det viser sig ofte i tætte relationer mellem handelshøjskoler og designskoler. Jeg har set tegn på meget spændende samspil og initiativer på forsknings- og uddannelsesområdet, der tyder på en særdeles produktiv fremtid på dette område. Danmark er ganske vist kun et blandt flere lande, hvor der er ved at tegne sig en ny form for designbaseret ledelse. Men ud fra det, jeg har set, er Danmark med helt i front i denne udvikling.”

Brobygning er afgørende

En af de væsentligste tendenser, som Richard Buchanan har observeret gennem de seneste 8-10 år – og måske endnu længere – er en stigende interesse for design inden for akademiske discipliner, der ellers ofte opfattes som fjernt fra, hvad vi normalt betragter som design. "Der er mindst 10 andre områder eller fagmiljøer, som beskæftiger sig med design og udforsker det på konferencer og i tidsskrifter. Blandt eksemplerne er informationssystemmiljøet, som afholder en europæisk designkonference næste forår, og feltet kommunikationsstudier, som omfatter journalistik og medier. Der er mange andre, som alle sammen er vældig spændende, og som alle sammen er begyndt at arbejde seriøst med design inden for rammerne af deres arbejdsområde," siger han.

“Ironisk nok rummer denne indsats sjældent tilstrækkelige referencer til det arbejde, der allerede er gjort inden for designforskningen. Faktisk er mange af de debatter og temaer, der præger disse konferencer, en genopfindelse af ideer, der allerede er veletablerede i designmiljøet,” forklarer han og fortsætter: ”Det er dog samtidig vigtigt at være opmærksom på, at mange af disse områder råder over langt flere forskere, end vi finder i det, vi normalt betragter som designforskningsmiljøet. Og de nye forskere kan bringe vigtige ideer og metoder i nye samspil med design. Det er afgørende, at vi bygger bro til disse andre fagområder. Vi bør gøre en indsats for at samarbejde med vores kolleger inden for andre fagområder. Det er en form for opkvalificering, der rummer fordele for alle parter.”

Forskere fra alle de forskellige områder, der beskæftiger sig med designforskning, bør stå på skuldrene af hinanden og arbejde sammen, understreger Richard Buchanan. Og han ser allerede tegn på et sådant samarbejde i det danske designforskningsmiljø. For eksempel er forbindelserne til erhvervslivet og til erhvervsledere præget af en usædvanlig ny vitalitet, der adskiller sig fra de relationer, der var mellem design og erhvervsliv for ti eller femten år siden.

“Det er en spændende tid for design – hvis vi er kloge nok til at opbygge nye partnerskaber,” siger Richard Buchanan.