Center for Designforskning udbyder i efteråret 2010 et kursus for ph.d.-studerende med ph.d. og mag.scient. Karen Lisa Salamon som kursusleder og gennemgående underviser. Kurset giver 5 ECTS og vil beskæftige sig med følgende spørgsmål:
- Hvordan mødes de akademiske standarder i arbejdet med designproblemstillinger i en ph.d.-afhandling?
- Hvordan gør du i din egen forskning, og hvordan forklarer du dig?
- Hvordan har du valgt dine videnskabsteoretiske grundforudsætninger og metodiske udgangspunkter?
- Hvordan fastholder du en erkendelsesmæssig konsistens i dit arbejde, som kan aflæses i dine analyser og konklusioner?
- Hvad er det for en helt grundlæggende forståelse, som du vil give læserne af din afhandling med fra din forskning?
Se programmet her (PDF).