Danish Centre for Design Research
ENGLISHDANSKKONTAKTSITEMAPRSSRSS
Ida  Engholm
Ida Engholm
Forskningslektor
Cand. mag., ph.d

Ida Engholm er forskningslektor ved Center for Designforskning og leder af uddannelsen Master i Design.

Ida Engholms forskningsfelter er designteori og -historie samt digital design med særlig fokus på brugeroplevelser og æstetik i forbindelse med webudvikling.

I sin forskning i designteori og -historie beskæftiger Ida Engholm sig med designfeltets og designbegrebets historiske og aktuelle udvikling, og hun har i flere bøger og artikler diskuteret designfagets discipliner, indfaldsvinkler og forskningsmæssige fundamenter, se publikationsliste.

Gennem de senere år har Ida Engholm primært arbejdet med webdesign, især i følgende to forskningsprojekter:

1. Webhistorie, genre og stil. I projektet analyserer Ida Engholm webbets designudvikling med det formål at etablere en teoretisk-analytisk og designhistorie-dokumenterende praksis omkring mediet www. Arbejdet omfatter bl.a. dokumentationer af webbets udvikling, fra det blev grafisk i starten af 1990erne og frem til i dag, samt analyser af skiftende konventioner for teknik, brug og stil på nettet.

Som led i sin webhistorieforskning har Ida Engholm taget initiativ til formidlingsprojektet Webmuseum.dk, et onlinemuseum for websidernes designhistorie, der udvikles i samarbejde med Kunstindustrimuseet. Ud over onlineudstillingerne vil museet også kunne besøges fysisk i et permanent udstillingsrum på Kunstindustrimuseet. De første online udstillinger åbner i foråret 2009.

 
2. Brugeroplevelse og æstetik i webdesign. I dette projekt undersøger Ida Engholm æstetikkens funktion og betydning for produktion og anvendelse af websites. Projektet skal blandt andet bidrage til viden om de oplevelsesmæssige dimensioners betydning for webudvikling og -brug. For eksempel undersøges, hvad website-æstetik betyder for brugeres tilfredshed og oplevelse af brugbarhed. Projektet er støttet af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Ida Engholm er initiativtager til og redaktør for det internationale forskningstidsskrift Artifact. Hun er desuden beskikket censor ved Kunsthistorie på Københavns Universitet; ved Institut for Kommunikation og Journalistisk på Roskilde Universitet og ved Medievidenskab på Århus Universitet.

Ida Engholm er cand. mag. i dansk og kunsthistorie fra Københavns Universitet og ph.d. i digital design fra IT-Universitetet København.

 

Nøgleord

Designhistorie, designhistoriografi, designproces, designmetode, digital æstetik, webdesign, grafisk kommunikation, webmuseum. 


 

E-mail