Materialedreven 3d digital formgivning

Denne afhandling handler om eksperimenterende brug og integration af det digitale medie i det keramiske fagområde. Formålet med forskningsprojektet er for det første at understøtte keramikeren i at arbejde eksperimenterende med digital formgivning, og for det andet at bidrage til en tværfaglig diskurs om brugen af digital formgivning. Forskningsprojektet fokuserer på 3d formgivning og derved på 3d digital formgivning og Rapid Prototyping (RP). RP er en fællesbetegnelse for en række af de teknikker, der muliggør at overføre den digitale form til 3d fysisk form.

Forskningsprojektet koncentrerer sig om to overordnede forskningsspørgsmål. Det første handler om, hvordan viden og erfaring indenfor det keramiske fagområde kan blive udnyttet i forhold til 3d digital formgivning. Det andet handler om, hvad en sådan tilgang kan bidrage med, og hvordan den kan blive udnyttet i et dynamisk samspil med det keramiske materiale i formgivningen af 3d keramiske artefakter.

Materialedreven formgivning er karakteriseret af en tilgang til formgivningsprocessen indenfor det keramiske fagområde, der er defineret og eksemplificeret i afhandlingen. Denne tilgang er baseret på ideen om det keramiske materiale som et generativt og responderende potentiale, der kan bidrage med uforudselige formløsninger i et samspil med formgiveren. Materialedreven formgivning er karakteriseret af to niveauer i formgivningsprocessen; et første niveau, der handler om, at formgiveren identificerer og udvikler et generativt potentiale i et materiale, ‐ og et andet niveau, der handler om at transformere og aktualisere dette potentiale i et repræsentativt antal artefakter, ved at formgiveren interagerer med det generative potentiale i materialet. Denne ide var inspireret af Sanford Kwinter (2002), der beskriver hvordan en virtuel komponent er forbundet med en aktuel komponent gennem en uvis og dynamisk proces. Den virtuelle komponent kan til dette formål ses som det generative og responderende materiale, der kan blive udtrykt i et repræsentativt antal artefakter.

Forskningsprojektet inkluderer egne praktiske eksperimenter med materialer og teknik, der bidrager med empiri. Det er derfor relevant at benytte termer som “practice based design research” (M. A. R. Biggs, 2002) og ”research through design” (Frayling, 1993). Konkret er projektets metode inspireret af Dr. Katie Bunnell (2009), der foreslår hvad hun kalder an open and emergent practice‐based methodology. Metoden er karakteriseret ved at være undersøgende og eksperimenterende, som i dette projekt betyder at forskningsspørgsmålene og rækken af eksperimenter er produceret og udviklet i løbet af forskningsprocessen. Denne tilgang er bl.a. inspireret af og har en lighed med Donald Schön’s ide om “reflection in action” (Schön, 1983). Metoden undersøger bl.a. hvordan designforskning, der inkluderer eksperimenterende designpraksis kan udnytte forskerens baggrund som praktiker og gøre praksis central for forskningen.

Alt i alt udvikler afhandlingen en eksperimenterende tilgang, der kombinerer 3d digital formgivning med en erfaring indenfor det keramiske fagområde. Endvidere peger afhandlingen på potentialet ved, at keramikeren indgår i tværfaglige samarbejder med designere fra fagområder som interaktionsdesign og programmering.

Afhandlingen peger på et fremtidigt forskningsfelt indenfor generative og responderende digitale systemer til 3d formgivning, der ligeledes inkluderer følesansen. Endvidere er det relevant at forske i, hvordan de RP teknikker, der er baseret på keramiske materialer, kan udnytte den kemiske transformation i den keramiske ovn brænding.