Design og produktion af trykte textiler – fra analoge til digitale processer

Resumé

Afhandlingen belyser design og produktion af trykte textiler og beskriver udviklingen fra analoge til digitale processer. Indenfor denne ramme udfoldes en række temaer, der berører ornamentik, bæredygtighed, teknologihistorie, anvendelsen af digitale medier og textildesignerens 'æstetiske råderum'. Fokus ligger på fagets industrielle udøvelse, mens kunsthåndværk inddrages punktvis.

Formålet er at bidrage til professionens faglige diskurs ved at sætte textildesign og brugen af digitalteknologi ind i en historisk og nutidig kontekst - og at udbrede kendskabet til de nye muligheder, som inkjetteknologien giver. Sigtet er tillige at formidle viden om textilfeltet til enhver, der måtte have interesse for emnet.

Fremgangsmåden er overvejende historisk deskriptiv, men der anlægges også en preskriptiv vinkel i temaet bæredygtighed, der vægter inkjetteknologiens miljømæssige fordele, inddrager designprofessionens etiske aspekter og peger på ornamentikkens mulige betydning for udvikling af alternative forbrugsmønstre.

Afhandlingen består af følgende kapitler:

1. Ornamentik og dekoration - fornyet aktualitet
2. Teknologihistorie
3. Case studier
4. Perspektivering

Spørgsmålet om ornamentik og dekoration har fået fornyet aktualitet pga. digitalteknologiens udbredelse. Digitaltryk er en del af denne udvikling, og teknologien indebærer en kunstnerisk og produktionsteknisk frihed, som er revolutionerende i forhold til masseproduktionens standardisering. Derved åbnes nye perspektiver for både industrien og den selvstændige designer.

Kapitel 1 søger at etablere et historisk og teoretisk ståsted, hvorfra digitalteknologien og faget textildesign kan diskuteres. Uddrag af
ornamentdiskursen i det 19. årh. introduceres og modernismens afvisning af ornamentet belyses som forhistorie for dets fornyede aktualitet, nye former og muligheder. Derefter følger en række nutidige eksempler, der tegner et billede af ornamentikkens aktuelle status. Designerens kunstneriske frihed diskuteres og defineres i forhold til professionens forskellige 'æstetiske råderum', der udfolder sig mellem industri, kunsthåndværk og kunst.

Trykte textiler er dekoration, hvis væsenligste funktion er at give sanselig nydelse. Siden de ældste tider har alle kulturer tilføjet omgivelser og ting ornamentik for at bibringe dem skønhed, symbolik og identitet, men i et globaliseret forbrugersamfund fungerer udsmykning også som et salgsparameter til differentiering af varer. Dermed spiller ornamentikken en rolle i den hastige udskiftning af ting - et forhold der har konsekvenser gennem øget forbrug af ressourcer og miljøbelastninger. Digitaltryk, som anvender inkjetteknologi, har imidlertid en række miljømæssige fordele, der sammen med internettet giver muligheder for at tænke i mere bæredygtige designkoncepter. Derfor bringes ornamentikkens eventuelle potentiale til at accelerer eller decelererer forbrug på bane. Her inddrages William Morris's tanker om ornamentets rolle i forholdet mellem mennesker, ting og natur sammen med Victor Margolin's essay "The Experience of Products", der diskuterer ting og deres betydningsskabende rolle.

Kapitel 2 ridser de principielle forskelle mellem analoge trykmetoder og digitaltryk op sammen med skabelonernes og inkjetteknologiens historiske
udvikling. CAD/CAM blev fra slutningen af 1960erne udviklet i forhold til konventionelt textiltryk, der er en analog reproduktionsproces. På de
konventionelle maskiner foretages trykningen med skabeloner, der er udviklet til masseproduktion af mønstrede metervarer med motivgentagelse. Trykning med skabeloner fordrer generelt set en form for stilisering af motivet, som begrænser antallet af farver i et design. Inkjetprintere, der blev taget i anvendelse til tryk på gulvtæpper i 1970erne og på stof i 1990erne, er radikalt anderledes, fordi teknologien ikke anvender skabeloner. Med denne metode kan der fremstilles unika såvel som replika, enkeltmotiver eller mønstergentagelse uden begrænsning i rapportstørrelsen eller antallet af farver. Ved sin fleksibilitet ophæver teknologien så at sige industrialiseringens præmisser for både produktion og ornamentik. Dermed åbnes nye muligheder af æstetisk såvel som produktionsteknisk karakter både for industrien og den selvstændige designer. Fordele og ulemper ved digitaltryk diskuteres, og inkjetteknologiens produktions- og forretningsmæssige potentiale beskrives gennem to udenlandske virksomheder.

Selvom digitaltryk nu er en realitet, blev kun ca. 1% af den samlede globale mængde trykte textiler i 2004 fremstillet vha. inkjet. Skabelonerne har derfor på ingen måde udspillet deres rolle. En diskussion af CAD/CAM's betydning for designeren og potentialet i inkjetteknologi må derfor forholde sig til skabelonerne.

Kapitel 3 præsenterer fire enkeltstående case studier, der forankrer afhandlingen i textildesignerens praksis på to store danske virksomheder og
hos to free-lance designere. Virksomhederne og designerne er valgt udfra afhandlingens temaer, og de er hver for sig repræsentative for forskellige dele af problemfeltet. Alle har på deres område været pionerer mht. implementeringen af CAD/CAM, fælles er også deres tilpasning til det globale marked. Studierne omhandler produktionsteknikker, økonomi, textildesignerens specifikke faglighed, daglige rutiner og produkteksempler. Formålet er først og fremmest at give et realistisk billede af, hvordan professionen udøves i industrien og som free-lance designer. Ved at se på implementeringen og brugen af digitale medier i hver af de fire eksempler, gøres tillige et forsøg på at spore, om de har influeret på textilgenrernes kunstneriske udtryk, og om CAD/CAM kan siges at have betydning for designerens 'æstetiske råderum'. Studierne ser endvidere på, hvordan digitalteknologien og mass customization har ændret designprocessen.

Kapitel 4 uddyber og perspektiverer afhandlingens temaer gennem en række eksperimentelle eksempler, der eksponerer inkjetteknologiens kunstneriske og æstetiske potentiale. Muligheden for at bruge internettet som show room og først producere, når varen bestilles, belyses gennem den norske modedesigner Pia Myrvolds cybercouture og studerendes projekter fra Designskolen Kolding. Afslutningsvis berøres spørgsmålet om etik og bæredygtighed i forhold til designerens nye muligheder for at agere som producent vha. digitale medier. Derved stilles også dilemmaet omkring avantgardistisk 'digitalæstetik' og ønsket om en bæredygig udvikling til skue.