IHome projektet udvikler visioner og teknologier for fremtidens interaktive hjem med forankring i menneskers hverdagsliv. Projektet udnytter allestedsnærværende computerteknologier til at støtte menneskers liv ved at skabe nye hjemlige interaktionsrum, hvor den digitale teknologi og den materielle omgivelse komplementerer hinanden. Projektet tilstræber at skabe løsninger som er forankret i specifikke problemer, steder og værdier som knytter sig til hjemmet med dets forskellige betydninger og deltagere.
Samarbejdspartnere: ISIS Katrinebjerg, Århus, B &O, Aarhus Universitet og Arkitektskolen Aarhus.
Projektperiode: Indtil marts 2005.