MOKO [‘moko] - 1. (fork. af Mode Konsortiet etableret i 2005.)
Dansk platform for modeforskning, der har til formål at samle, generere og formidle viden indenfor mode gennem forskning, konferencer, medier og web - for og med modebranchen. MOKO undersøger ikke, om skosnuderne skal være runde eller spidse, men fokuserer i stedet på, hvordan modens økonomiske og kulturelle kredsløb kan optimeres gennem netværk, videndeling og forskning på tværs af offentlige og private vidensinstitutioner indenfor design, beklædning, strategi, marketing og medier. MOKO er organiseret som et samarbejde mellem Kunstindustrimuseet, Center for Designforskning, Designskolen Kolding og Danmarks Designskole, der alle sorterer under Kulturministeriet.
Læs mere om Modekonsortiet i artiklen Fortællingen giver modeprodukter værdi, Mind Design #17.
Projektperiode: 1.6.2008-1.6.2011