Danish Centre for Design Research
ENGLISHDANSKKONTAKTSITEMAPRSSRSS
Anne Katrine Gøtzsche  Gelting
Anne Katrine Gøtzsche Gelting
Lektor
Industriel designer, ph.d.

Anne Katrine Gøtzsche Gelting er lektor ved Designskolen Kolding

Anne Katrine Gøtzsche Gelting arbejder med et designfagligt udviklingsprojekt, der har til formål at kortlægge og sammenligne de forskellige designfaglige områders arbejdsmetoder. På nogle områder vægtes de kunstneriske dimensioner højt, mens andre er mere præget af et problemorienteret fokus. Ved hjælp af semistrukturerede, kvalitative interviews med Designskolen Koldings lærere inden for de forskellige fagområder (mode, tekstil, industrielt design, grafisk design, illustration, interaktive medier) undersøger og dokumenterer Anne Katrine Gelting hvert områdes brug af designmetoder.

Udgangspunktet for Anne Katrine Gelting er, at forskningen i designmetoder har været præget af en skævvridning med for stærk fokusering på industrielt og teknisk orienteret design. Målet med kortlægningen af designmetoderne er at skabe grundlag for en opkvalificering af undervisningen i designmetode og –teori.

Anne Katrine Gelting vil derudover med sin undersøgelse skabe mulighed for, at fagområderne kan inspirere hinanden. For eksempel kan industrielle designere lære noget af mode- og tekstildesignere om sanselige og eksperimenterende metoder, mens modedesignere kan lære en mere bruger- og problemorienteret tilgang af industrielle designere.

Anne Katrine Gelting underviser på Designskolen Kolding i det tværfaglige modul Designteori og –metode, som dækker over en række discipliner, herunder videnskabsteori, designteori, designmetode og skriftlighed.

Anne Katrine Gelting er industriel designer fra Arkitektskolen Aarhus i 1994 og ph.d. fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2005 med afhandlingen Elektroniske møbler og digitale amuletter.

Nøgleord

Designfaglig udvikling, designfaglige arbejdsmetoder, designmetode, designteori, sanselige metoder, eksperimenterende metoder, problemorienteret tilgang, tværfaglighed, videnskabsteori, elektroniske møbler, digitale amuletter 


E-mail