Danish Centre for Design Research
ENGLISHDANSKKONTAKTSITEMAPRSSRSS
Artikelarkiv
2012 | 2011 | 2010 | 2009 | 2008 | 2007

Dansk designforskning har internationalt potentiale
På den internationale designforskningskonference "Emerging Trends in Design Research" i Hong Kong den 12.-15. november 2007 diskuterede designforskere eksisterende og kommende perspektiver for designforskningen. En vigtig indsigt er, at vi fra dansk side kan ruste os bedre ved at styrke forbindelsen mellem vores designtradition og den forskning, der i disse år er under etablering.
15. december 2007

Nye uddannelser fremmer design
Strategisk designDer er voksende fokus på at bruge designprocessens strategiske potentiale på ledelsesniveau i erhvervslivet. Derfor er der etableret nye uddannelser, som styrker design i virksomhederne. Her giver nogle af aktørerne bag de nye uddannelser deres bud på udfordringerne for fremtidens designere og designledere.
15. december 2007

Skriftdesign – en del af den danske designtradition
I løbet af det 20. århundrede var en række danske arkitekter med til at udvikle et særegent dansk skriftdesign. Lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole, Steen Ejlers, der selv er arkitekt og grafisk designer, er dykket ned i arkiverne for at få en hidtil upåagtet dansk designtradition frem i lyset.
15. december 2007

Stafetten #4
I december er Stafetten nået til forskningslektor Ida Engholm ved Center for Designforskning. Hun sætter diskussionen om det udvidede designbegreb i historisk perspektiv og fortæller bl.a., at det nye designbegreb blev indført for at tydeliggøre den komplekse kontekst, design indgår i. Ifølge Ida Engholm er begrebet stadig anvendeligt i dag, hvor designere og designforskere arbejder på tværs af discipliner. Hun sender Stafetten videre til en designer fra praksis.
15. december 2007

Kort Nyt #4
Læs om gæsteforelæsning med professor Susann Vihma fra Helsinki, om kurser for ph.d.-studerende, om centerets aktiviteter i 2008 samt om nye forskningsprojekter, som netop har fået bevilget støtte.
15. december 2007

Dansk platform for profilering af designforskning
Med forskningstidsskriftet Artifact er Danmark blevet en international aktør inden for designforskningen. Tidsskriftet udgives i England og er på engelsk, men har sin oprindelse og base i Danmark. Artifact spiller dermed en afgørende rolle i forhold til at trække den internationale designforskning ind i en dansk sammenhæng og at styrke dansk designforsknings internationale udblik. Som led i en vidensopbygning kan Artifact bidrage til at udvikle designfaget og -uddannelserne herhjemme.
15. november 2007

Designlandskabet - en ny måde at tale om design på
Strategisk designIrene Lønne, arkitekt MAA og designer, har udviklet værktøjet ’designlandskabet’ som led i sit igangværende ph.d.-projekt på Kunstakademiets Arkitektskole. Designlandskabet henvender sig både til virksomheder og designere. Virksomhederne kan bruge det til at kortlægge deres eksisterende designbrug og se, hvor der fremover kan sættes ind strategisk. Designerne kan mere præcist beskrive deres ydelser over for virksomheden. Designlandskabet er et bidrag til at italesætte design – og til at kunne oversætte fra abstrakt strategi til konkret designudtryk.
15. november 2007

Visualisering er genstand for forskning
Visualisering og tegning er en af designfagets kernekompentencer. Men det er også udtryk for en viden, der for det meste forbliver tavs som en integreret del af praksis. Netop nu stilles der fra forskningens side skarpt på at få denne tavse viden frem i lyset. Sigtet er at begrebsliggøre visualiseringens kognitive dimension og dens rolle i designprocessen. Tegningen kan f.eks. fungere som et dynamisk medium for designerens dialog med sig selv og andre. To aktuelle ph.d.-projekter tager livtag med dette problemkompleks.
15. november 2007

Stafetten #3
Stafetten om 'det udvidede designbegreb' fortsætter i denne måned, hvor Danmarks Designskoles forskningsleder, Thomas Schødt Rasmussen, afliver begrebet og opfordrer designforskere i Danmark til at lære af de bedste innovative forskningsmiljøer og designvirksomheder, og tænke ud over egne faggrænser. Han sender til sidst Stafetten videre.
15. november 2007

Kort Nyt #3
Læs om nyt eksternt medlem af CDF's styregruppe, seminar om forskningsbaseret undervisning, deadlines op til konferencer og om fordelene ved erhvervs-ph.d.-ordningen.
15. november 2007

Tekstilforskning på dagsordenen
Tekstiler & fibrePå et seminar den 25. september 2007 blev et nyt tekstilkonsortium lanceret på Designskolen Kolding. Konsortiet skal samle indsatsen inden for tekstilforskning og være en platform for netværk med erhvervslivet. Med en række præsentationer af forskningsprojekter og forskellige tilgange til tekstildesign viste seminaret, at det er et felt i vækst og med potentiale. Der blev bl.a. talt om emotionelle værdier i tekstildesign, om mønsterprincipper og om anvendelse af ny teknologi.
15. oktober 2007

Regulering af dagslyset som designfelt
Tekstiler & fibreHvordan foregår forskning inden for tekstildesign? Forskningsprojektet ”Regulering af dagslys i offentligt miljø” på Designskolen Kolding er et projekt, der med en systematisk og analytisk tilgang arbejder på at finde principper og modeller for løsninger til at regulere dagslysets indvirkning – både i forhold til blænding og varmegener. Projektet udforsker samspillet mellem dekoration, nye materialer og teknikker.
15. oktober 2007

Galen Cranz: Stolen - en sundhedstrussel
Galen Cranz, professor i arkitektur ved University of California i Berkeley, var gæsteprofessor på Designskolen Kolding i september og oktober 2007. Som led i opholdet gæstede hun Danmarks Designskole den 3. oktober med en forelæsning om "The Chair - Rethinking Culture, Body and Design". Med stor entusiasme opfordrede hun her fremtidens stoledesignere til at tænke alternativt og designe mere ergonomiske og bæredygtige siddemøbler.
15. oktober 2007

EU-midler - også til designforskere
Under EU’s 7. rammeprogram er der ikke mindre end € 50,5 mia. til forskningssamarbejde, forskermobilitet mm. Disse midler kan også komme designforskere til gode, og Center for Designforskning kan rådgive undervejs i ansøgningsprocessen.
15. oktober 2007

Stafetten #2
Udtrykket ’det udvidede designbegreb’ bruges bl.a. som et argument for en bred forståelse af design. Eftersom det udvidede designbegreb er en del af nutidens diskussion, sætter Center for Designforskning her fokus på det: Giver det mening af bruge som begreb om design? Og hvordan relaterer det sig til feltet af designforskning? Vi starter en stafet som medie for diskussionen. Peter Gall Krogh, lektor på Arkitektskolen Aarhus, lægger for. Han vælger til sidst en ny forsker at sende Stafetten videre til.
15. oktober 2007

Kort Nyt #2
Læs om de nye forskningsprojekter, som CDF har støttet forår og sommer 2007, om to nye medarbejdere i centeret samt om erhvervs-ph.d.-ordningen.
15. oktober 2007

Kvalitet i designforskningen
Temaet for dette års forskertræf var "Kvalitet i designforskningen" - en pågående og vedvarende diskussion både inden for og uden for designforskningsmiljøet. Baggrunden for at sætte temaet på dagsordenen var dels, at det er en vigtig og principiel diskussion om måden, forskningen foregår på, men især også at Kulturministeriet har sat forskningskvalitet på dagsordenen.
15. september 2007

Dialog mellem kunst og videnskab
Hvad er videnskabelighed i forhold til kunstnerisk forskning? Hvordan kan videnskab og kunst spille sammen? Det var nogle af de problemstillinger, Henrik Oxvig, lektor, mag.art. og leder af forskerskolen ved Kunstakademiets Arkitektskole, diskuterede i sit oplæg på forskertræffet.
15. september 2007

Kunstnerisk forskning
Hvordan produceres viden inden for det kunstneriske område, og hvordan bestemmer man en forskning, som har kunstnerisk praksis som sit udgangspunkt? Med dette – forskning gennem kunst – som afsæt lagde Mikkel Bogh, rektor for Kunstakademiets Billedkunstskoler, op til en åben diskussion om praksisbaseret vidensproduktion.
15. september 2007

Hvad er kvalitet i designforskning?
Hvad kan man forstå som en specifik designforskning? Og hvad kan man på denne forsknings egne præmisser anse som kvalitet? Det var nogle af de spørgsmål, som blev rejst gennem syv forskellige oplæg af folk fra designforskningsmiljøet på forskertræffet. I sidste ende handlede det om, hvordan man selv kan sætte en dagsorden for en specifik designforskning.
15. september 2007

Kort Nyt #1
Læs om det nye CDF, Det Rådgivende Forskningsudvalg, ny forskningskoordinator, masters i design, nyt forskningstidsskrift samt næste ansøgningsrunde til centerets forskningsmidler.
15. september 2007



E-mail