Danish Centre for Design Research
ENGLISHDANSKKONTAKTSITEMAPRSSRSS

Webmuseum.dk skal fortælle webdesignets historie

Webmuseum.dk går online i efteråret 2008 med eksempler på den grafiske og tekniske udvikling, websider har gennemgået siden internettets start i 1990´erne. Eksemplerne er udvalgt af kuratorer med fokus på websidernes designudvikling.

Af Anna Krarup Jensen

I efteråret 2008 åbner Webmuseum.dk med to udstillinger om den tekniske og designmæssige udvikling i (primært danske) websider. Museet bliver det første online-museum, der gennem kuraterede værker (der alle er websider) viser udstillinger af webbets udvikling fra webbet blev grafisk til i dag. Kronologien er vigtig, forklarer Frank Engelbrecht, der er projektleder på Webmusem.dk.
"Især for udstillingen om tekniske milepæle er det nødvendigt med en tidslinje for at kunne finde rundt i historien. Den kunstneriske udfoldelse på et website har jo i høj grad været begrænset af, hvad der var teknisk muligt på det tidspunkt, den blev lavet," siger han.

Webmuseum.dk bliver det første webmuseum med kuraterede udstillinger.
"Der findes webarkiver, hvor der vises flere tusinde eksempler på websider, men de er udvalgt og sorteret af en søgerobot– der er ingen kuratorer og ikke noget formidlingsforløb i deres udstillinger. Der skal selvfølgelig være mulighed for at linke mellem og søge i webmuseets forskellige udstillingswebsider, for det er jo noget af det, museets online-medie skaber mulighed for. Omvendt vil vi også gerne fastholde folk i et kurateret forløb, om end det kun bliver et kort øjeblik. Vi fortæller jo en historie, som der er tænkt over," siger Frank Engelbrecht.

Websitet 'futurefarmers'
Websiden ’Futuresfarmers’ fra 1999/2000 er udviklet i en blanding af japansk kawaii-stil og amerikansk Hallo Kitty-stil. Organisk formede dyr og LEGO-agtige figurer svæver her vægtløst rundt i surrealistiske, pastelfarvede omgivelser med egne tyngdelove. Kontaktinformationerne er spredt ud over sitets baggrund, hvilket gør navigationen legende som i et computerspil.
Kilde: http://futurefarmers.com

Kriterier for udvælgelse
Ud over Frank Engelbrecht er de nuværende kuratorer Ida Engholm, forskningslektor ved Center for Designforskning, Niels Brügger, professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet samt museumsinspektør Christian Holmsted Olesen fra Kunstindustrimuseet.

De websider, der skal udstilles, er udvalgt med et overordnet fokus på webdesign. Ved hver eneste udvalgt side er der taget stilling til, hvorfor netop den er interessant.
"En udvalgt side skal indeholde noget eksemplarisk eller karakteristisk, som fortæller noget om mediet og udviklingen. De sites, vi udvælger, skal være konceptuelt originale, have en kvalitet i det visuelle grafiske udtryk, en funktionel eller original løsning på de navigationsmæssige aspekter eller være softwaremæssigt innovative," siger Frank Engelbrecht.

Til åbningsudstillingerne er der udvalgt ca. 150-200 websider, som alle bliver sat ind i en kontekst og fulgt op af forklarende tekster. Siderne er fundet dels i kuratorernes egne arkiver, dels gennem grundig research, men der kan blive behov for at annoncere efter flere sider i offentligheden, hvis der viser sig at være huller i den kronologiske fortælling.

Bevarelse af kulturarv
Webmuseum.dk er i første omgang finansieret af en bevilling fra Kulturarvstyrelsen. Da internettet startede i 1990´erne, var der ikke mange, der tænkte på at gemme websiderne til eftertiden. Derfor har der indtil nu ikke eksisteret et samlet arkiv, der kan beskrive den udvikling, som Webmuseum.dk beskriver, og museet har derfor en vigtig bevarings- og formidlingsfunktion.
"De danske websider er en del af den danske kulturarv, så det er vigtigt for os at vise den danske webhistorie i museet i så høj grad, som det er muligt. Det er imidlertid ikke al webudvikling, som har sat sig tydelige spor i Danmark. En del tekniske nyskabelser er f.eks. kommet først i USA, så vi har også udvalgt udenlandske websider til at fortælle de dele af historien," siger Frank Engelbrecht.

De privatdrevne websites er en genre for sig selv og henter ofte inspiration fra hverdagen. De nyfortolker alt fra fotoalbummet og visitkortet til kolonihavenyheden, supermarkedssedlen og kontaktannoncen. Her familiehjemmeside for familien Madsen Smed fra 1995, der repræsenterer en ny folkelig og kulturel udtryksform og en form for offentlig optræden, man ikke kender fra tidligere medier. Dette er måske Danmarks første private hjemmeside.
Kilde: Peter Madsen, 
http://smed.dalgashave.dk

Udstillingerne
Ved åbningen vil museet have to sideløbende udstillinger. Den ene viser tekniske milepæle i webbets grafiske udvikling siden 1993, f.eks. udviklingen af browsers, flash og andre funktioner.

Den anden udstilling har fokus på genrer og stiludtryk, som er opstået gennem webbets historie. Frank Engelbrecht fortæller, at Webmuseet.dk har eksempler på mange forskellige genrer.
"Museet har eksempler både på offentlige sites, nyhedssites, kulturinstitutioner, webbureauer, som ved nytænkning har indskrevet deres eget site i historien og så hjemmesider med understregning under hjemme. Der er en tendens til, at jo mere formel en side er, des mere designet er den – f.eks. ministeriers websider," siger han.

"Stilmæssigt spænder udstillingen også vidt. Som eksempler kan nævnes schweizerstilen, der har et grafisk klart og rent udtryk, og Pixel-stilen, der er en slags leg med pixel, hvor det tydeligt kan ses at designet består af pixels. Eller eksempler på websiden som avantgardemedie for kunst," nævner Frank Engelbrecht.

Udstillingerne kommer også til at indeholde videointerviews med nøglepersoner, som har været en del af eller har fulgt udviklingen i Danmark.
"På den kronologiske tidslinje vil det være muligt at klikke sig ind på videointerviews, og så få et 'levende' menneske frem på skærmen, som fortæller om lige den del af udviklingen, som disse nøglepersoner selv har oplevet," forklarer Frank Engelbrecht. 

Fremtidssikret website
Webmuseets egen webside er under udarbejdelse med hjælp fra et webbureau. Den skal ud over at kunne rumme en database over de mange "værker" også være let at navigere i. Da design er i fokus i udstillingerne, bliver der selvfølgelig også tænkt over designet i museets egen webside.
"Grafisk skal museets egen side være så 'neutral' som muligt. Det vil sige, at den ikke skal være så smart og moderne, at designet hurtigt bliver umoderne. Vi forsøger at lave en fremtidssikret side, der designmæssigt kan holde mange år ud i fremtiden," siger Frank Engelbrecht. 

K10k.jpg

'k10k-sitet' er et eksempel på pixel-stilen, hvor alle elementer er bygget op af tydelige pixels i en kilobyte-miniaturiseret bruger-
flade (navnet k10k angiver hvor få kilobyte det fylder). Websitet er et non-profit udfoldelsessted for andre webdesignere til at afprøve deres idéer. Her 1999-udgaven produceret i Danmark/London af den danske designerduo Toke Nygaard og Michael Schmidt. 
Kilde:http://k10k.net

Museets fremtid
Sammen med åbningen af Webmuseum.dk´s online-udstilling, vil der også være en fysisk udstilling på Kunstindustrimuseet. Enkeltdelene i denne udstilling er ikke fastlagt endnu, men sandsynligvis bliver Webmuseum.dk’s online-udstilling projiceret op på en væg i Kunstindustrimuseet sammen med udvalgte tekster, forklaringer og websideeksempler.

Frank Engelbrecht er projektansat ved Center for Designforskning. Efter åbningen bliver den videre drift af webmuseet varetaget af Kunstindustrimuseet. Det er endnu ikke fastlagt, hvor interaktivt og brugerdrevet webmuseet bliver i fremtiden. Frank Engelbrecht påpeger, at der er forskellige begrænsninger.
"Det er interessant at kunne gøre museet delvist brugerdrevet, så folk selv kan tilføje nye eksempler på websider. Men webmuseet er underlagt museumsloven, og dertil kommer persondataloven, som sætter sine begrænsninger for, hvad der reelt kan udstilles. Det kan godt blive juridisk tungt, for der skal desuden indhentes rettigheder til alle værker, som vises. Derudover vil udstillingerne stadig i et vist omfang også i fremtiden være kuraterede, så den indsamlede viden kan blive formidlet i et samlet forløb," siger Frank Engelbrecht.


Mind Design #5, 2008
Mind Design #5

Januar 2008

Mind Design udgives af Center for Design-
forskning

Gengivelse tilladt med angivelse af kilde

Abonnér

E-mail