Erik Hansen-Hansens ph.d.-afhandling er en "teoretisk tour de force". Det fremhævede bedømmelsesudvalget som både afhandlingens styrke og svaghed. Afhandlingen giver med sin begrebsafklaring og teoretiske diskussioner et værdifuldt bidrag til grundlæggelsen af en dansk modeforskning.

Af Anna Krarup Jensen

Bedømmelsesudvalget havde mange rosende ord om Erik Hansen-Hansens ph.d.-afhandling Begær, forførelse og kvindelig skønhed: Den globale luksusmode i netværksøkonomien under forsvarshandlingen den 14. maj 2008 på Danmarks Designskole. Afhandlingen er vidende, imponerende, dristig og ambitiøs, men samtidigt ligger der i den brede tilgang til emnet en fare for, at ikke alle dele bliver behandlet lige uddybende, lød det fra bedømmelsesudvalget.

Dristig og ambitiøs. Erik Hansen-Hansens ph.d.-afhandling om luksusmode har et meget bredt teoretisk grundlag, og det er både dens styrke og svaghed, mener bedømmelsesudvalget. Foto fra afhandlingen

Anne-Louise Sommer, der er forskningsleder og lektor ved Danmarks Designskole samt formand for bedømmelsesudvalget, fremhævede Erik Hansen-Hansens vilje til at tænke ud over de vanlige faggrænser og kaldte det "på én gang befriende og problematisk".
"I sjælden grad betrædes nye felter, og der foretages kontinuerligt nye og utraditionelle koblinger," sagde hun i sit indlæg. Om det nytænkende og ambitiøse i afhandlingen sagde hun:
"Erik Hansen-Hansens afhandling folder sig ud i spændingsfeltet mellem Højt at flyve, dybt at falde og Hvo intet vover, intet vinder."

Kvindelig skønhed og attraktion er drivkraften bag moden - blandt andet på grund af den biologiske forskel på kønnene, mener Erik Hansen-Hansen. Foto fra afhandlingen

Seksuel asymmetri
Afhandlingen handler om global luksusmode, dvs. mode i den prismæssigt dyre ende som er bredt eftertragtet i hele verden. Erik Hansen-Hansen mener, at luksusmodens drivkraft er kønsforskelle, kvindelig skønhed og attraktion. Han gør op med det socialkonstruktivistiske kønssyn, hvor kønsforskelle primært ses som kulturelt betingede.

Erik Hansen-Hansen bruger biologiske og psykologiske teorier til at forklare kønsforskelle, blandt andet teorien om seksuel asymmetri. Den teori tager udgangspunkt i, at kvinder har en langt større biologisk investering i deres afkom end mænd, fordi kvinder kun udvikler ét æg om måneden og bærer på afkommet gennem graviditeten. Kort fortalt kan man sige, at mens kvinder søger de bedste mænd ud fra styrke og socialt hierarki, søger mænd basalt set unge, smukke kvinder, fordi de anses for mest fertile. Derfor er det afgørende for kvinder at forynge og forskønne sig, og det har betydning for luksusmoden, mener Erik Hansen-Hansen.

Lars Fredrik Svendsen, førsteamanuensis ved Universitetet i Bergen, mener, at afsnittene om de biologiske teorier er afhandlingens svage led.
"Det er en original afhandling, som har et meget højt ambitionsniveau og ikke mindst en meget bred tematisk tilgang. Når man anlægger et så bredt eller multi-disciplinært perspektiv, er der imidlertid også en fare for, at ikke alt behandles med den ønskede dybde eller præcision," sagde han indledningsvist i sit indlæg og henviste derefter til afsnittene om biologi.

Hertil svarede Erik Hansen-Hansen, at han ikke er biolog, og biologien derfor ikke er hans hovedfokus.
"Den biologiske teori er primært inddraget for at bryde det ellers ensidige fokus på køn som en kulturel konstruktion," svarede han.

Lars Dybdahl, lektor ved Københavns Universitet, lagde vægt på, at afhandlingen vidner om, at tværfaglighed åbner nye potentialer for designforskningen.
"Det er en betydelig styrke ved Eriks dristige og livfulde afhandling, at den, uanset et ikke altid helt overbevisende greb, også er en stærk manifestation af de potentialer, en sådan tværkrydsende analytisk strategi besidder for dansk designforskning - hvad enten det som her handler om mode eller om noget helt andet," sagde han.

Erik Hansen-Hansen gør i sin afhandling op med feministiske teorier, som har lagt moden for had som kvindeundertrykkende. Mekanismerne bag den globale mode er langt mere nuancerede, mener han. Illustration fra afhandlingen

Modehad og dobbelt begærsindustri
Erik Hansen-Hansen inddrager også netværksøkonomisk teori og kompleksitetsteori til at forstå mekanismerne i luksusmodens kulturindustri. Han ser på luksusmoden som et økosystem, hvor der er mange komplekse og immaterielle faktorer, som spiller ind på helheden.

Erik Hansen-Hansen kalder modens kulturindustri for en dobbelt begærsindustri baseret dels på seksuelt begær, hvor kvinder ved at forskønne sig kan opnå privilegier, og dels på et luksusbegær efter produkter, der er unikke og skiller sig ud. Moden som kulturindustri skaber og forstærker disse begær – godt hjulpet af billedmedierne.

Et andet emne, som Erik Hansen-Hansen tager fat på, er det historiske had til moden og til kvindelig forskønnelse. Modehadet stammer fra marxistiske teoretikere, som så moden som en del af kapitalismens motor, der skaber en evig cirkel af forbrug. Også feminister har lagt moden for had, for de så den som mændenes undertrykkelse af kvinder. Den kritik har typisk været baseret på en opfattelse af køn som en kulturelt betinget størrelse, hvor biologi ikke spiller en rolle. Det, mener Erik Hansen-Hansen, er en unuanceret opfattelse.

Grundlæggelse af dansk modeforskning
Afhandlingen indeholder en begrebsafklarende del, som Erik Hansen-Hansen blandt andet har medtaget med henblik på, at den kan bruges i fremtidens forskningsbaserede designundervisning.

Lars Dybdahl talte om dansk designforskning som selvstændig videnskab.
"Vi kan hævde, at designs ”selvstændige” videnskabelighed er af en ny karakter i genuin samklang med det nye netværkssamfund: designs ”selvstændige” videnskabelighed er en netværksfaglighed med knudepunkter, centre og periferier – mode er et af centrene i denne kompleksitet af fagligheder," sagde han.

Han ser Erik Hansen-Hansens afhandling - med dens dristige analyser og omfattende teori - som en betydningsfuld brik i grundlæggelsen af en dansk modeforskning. 
"På et tidspunkt, hvor den nye danske modeforskning er i sin konstitueringsfase, er Eriks afhandling et perspektivrigt og værdifuldt arbejde. Forfatteren har med sin afhandling ydet et særdeles lødigt bidrag til grundlæggelsen af en dansk modeforskning på et nutidigt videnskabeligt niveau, hvor et vitalt samtidsengagement dels forbindes med historisk dybde, dels kendetegnes ved et stort internationalt udsyn i såvel empirisk som teoretisk forstand," sagde Lars Dybdahl.

Cand.it Erik Hansen-Hansen forsvarede sin ph.d.-afhandling Begær, forførelse og kvindelig skønhed: Den globale luksusmode i netværksøkonomien på Danmarks Designskole den 14. maj 2008. Bedømmelsesudvalget bestod af: Lars Fredrik Händler Svendsen, førsteamanuensis ved Universitetet i Bergen Lars Dybdahl, mag.art., lektor ved Københavns Universitet Anne-Louise Sommer, mag.art., forskningsleder og lektor ved Danmarks Designskole Vejledere under ph.d.-studiet: Ida Engholm, cand.mag, ph.d., lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole, Center for Designforskning Mikkel Bogh, mag.art., rektor ved Kunstakademiets Billedkunstskoler Erik Hansen-Hansens forskning Afhandlingen er et resultat af et ph.d.-studium ved Danmarks Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole. Den kan lånes på Biblioteket på Danmarks Designskole og på Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek. Læs desuden artikel om Erik Hansen-Hansens forskning i Center for Designforsknings årsberetning 2007, Indblik i dansk designforskning. Den kan rekvireres i trykt form i centersekretariatet, tlf. 3268 6368, e-mail dcdr@dcdr.dk eller downloades her. Erik Hansen-Hansen fortsætter sin forskning i luksusmode i et forskningsadjunktur ved Danmarks Designskole og Center for Designforskning.

Mind Design #10, 2008