Samarbejdet mellem universiteter og erhvervslivet i ErhvervsPhD-ordningen fungerer godt og er populært som aldrig før. Antallet af ansøgere til nye forskerstillinger er steget kraftigt, fordi de studerende både vil forske og lære at drive forretning. Alle parter roser da også ordningen for at generere en unik viden.

Af Ditte Dahl, fuldmægtig, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Siden 2005 er interessen for at oprette nye ErhvervsPhD-stillinger nærmest eksploderet.  I 2007 blev der indsendt hele 51 procent flere ansøgninger om et nyt projekt fra studerende, der deler de tre år, et projekt varer, mellem en virksomhed og et universitet. Og tendensen ser heldigvis ud til at fortsætte, ikke mindst fordi der nu er langt flere virksomheder uden for hovedstadsområdet, der deltager. Det gælder næsten hvert tredje af alle ErhvervsPhD-projekter.
Dermed er der også gode udsigter til, at regeringen når sit mål frem til 2010 om at oprette 150 nye ErhvervsPhD-stillinger om året, som der er afsat 300 millioner kroner til over tre år.

Det er netop kombinationen af forskning og forretning, der er særkendet ved ErhvervsPhD-ordningen. Virksomheden ansætter den studerende og modtager et løntilskud fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Den studerende bruger ca. halvdelen af sin arbejdstid på virksomheden og den anden halvdel på universitetet. Begge steder er der tilknyttet en vejleder, men det er også muligt at tilknytte en eller flere eksterne vejledere til projektet, hvis den studerende f.eks. skal på et studieophold i udlandet, eller hvis virksomheden ikke har den nødvendige vejlederkapacitet.

Anne Louise Bang er ErhvervsPhD-studerende hos tekstilvirksomheden Gabriel A/S og er samtidig tilknyttet Designskolen Kolding. Hun inddrager studerende fra designskolen – her Ulla, Astrid og Sara – i sit arbejde med taktilitet og sanselige kvaliteter. Foto: Anne Louise Bang

Et godt redskab for innovation og videnspredning
Kombinationen giver de studerende en unik chance for både at fordybe sig akademisk i det projekt, de i samarbejde med universitetet og den konkrete virksomhed har skruet sammen, og at udvikle projektet kommercielt i virksomheden, så det bliver interessant for kunderne og i sidste ende bliver afsat.

Virksomhederne får frem for alt adgang til viden fra universitetsmiljøerne, som de sandsynligvis ikke ellers ville have været i stand til at få, eller som det havde krævet væsentlig flere ressourcer af komme i nærheden af. Og endelig får universiteterne en pipeline og et netværk i erhvervslivet, som er med til at sikre, at forskningen kan anvendes i de enkelte virksomheder.

Der er mange eksempler på, hvordan en ErhvervsPhD-studerende indgår i virksomheden i dag. Det kan være en lille virksomhed, der får adgang til en forskningsressource, som ellers ville være uden for rækkevidde. Det kan være en større virksomhed, hvor flere ErhvervsPhD’ere indgår i forskellige afdelinger eller udgør selve forskningsafdelingen. Eller det kan være flere små virksomheder, der går sammen om en studerende.

Som noget nyt kan offentlige virksomheder og institutioner nu også indgå i et samarbejde om en ErhvervsPhD. Formålet er, at ErhvervsPhD-projekter i det offentlige skal give konkrete muligheder for forbedringer i den institution eller organisation, hvor den PhD-studerende er ansat. Det kan være i form af administrative effektiviseringer, opbygning af viden, der øger institutionens kompetencer, systematisk videnspredning eller en styrkelse af kvaliteten i konkrete produkter eller services.

Som ErhvervsPhD-studerende udfører Anne Louise Bang eksperimenter med slutbrugere. Billedet viser en forsøgspersons bud på, hvordan en fremtidig kontorstol kunne se ud for hende. Foto: Anne Louise Bang

Flere ansøgere og godkendte projekter
Det er Erhvervsforskerudvalget under Rådet for Teknologi og Innovation, der bedømmer ansøgningerne. Udvalget er udvidet fra 17 til 25 medlemmer for at kunne håndtere de mange nye ansøgere fra et stadig bredere felt. I 2007 blev knap 110 ErhvervsPhD-projekter godkendt mod omkring 85 i både 2006 og 2005. Det er en stigning på ca. 27 procent. Samtidig var der i 2007 et rekordstort antal ansøgninger – 174 kandidater søgte i 2007 mod 130 i 2006 og 115 i 2005. En stigning på over 51 procent på to år.

Regeringen og videnskabsminister Helge Sander har valgt at tilføre ordningen markant flere midler gennem Globaliseringspuljen. I 2006 var der afsat 50 mio. kr., mens der i 2007 var 80 mio. kr. Stigningen fortsætter frem til 2010, hvor der vil være 110 mio. kr. til ErhvervsPhD-ordningen.

Større faglig og geografisk bredde
Ambitionen om at få et bredere udbud af ansøgere - og gerne fra yderområderne - er ved at lykkes. Hvor ErhvervsPhD-ordningen tidligere var helt domineret af de ingeniør- og naturvidenskabelige områder, er andelen af ansøgninger fra de samfundsvidenskabelige og humanistiske områder steget fra under 17 procent i 2005 til over 21 procent i 2007. En stigning på omkring 25 procent.

Ordningen, der traditionelt har haft et solidt fodfæste i hovedstadsområdet, bliver nu også brugt aktivt i resten af landet. I 2005 lå godt 21 procent. af de nye ErhvervsPhD-studerendes virksomheder uden for hovedstadsregionen. I dag er andelen steget til godt 31 procent.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen arbejder løbende på at få ordningen bredt endnu mere ud til hele landet og til flere fagområder, ligesom det også er en målsætning at få flere små og mellemstore virksomheder til at benytte ordningen. 

Yderligere oplysninger om ErhvervsPhD-ordningen fås hos Center for Designforsknings forskningskoordinator Hans Emborg Bünemann, telefon 3268 6204, e-mail: heb@dcdr.dk Flere tal, informationer og ansøgningsskemaer findes på www.erhvervsphd.dk. Her kan man også tilmelde sig ErhvervsPhD-ordningens nyhedsbrev. Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) fremmer forskning og innovation af høj international standard til gavn for det danske samfunds økonomiske, kulturelle og sociale udvikling. FI under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er bl.a. sekretariat for Erhvervsforskerudvalget.

Mind Design #9, 2008