Stadig flere virksomheder i alle brancher nyder godt af erhvervs-ph.d.-ordningen som en vej til konkurrencefordele. Anne Louise Bang, der er erhvervs-ph.d.-studerende inden for designforskning, bygger bro mellem Designskolen Kolding og tekstilvirksomheden Gabriel. Hendes forskningsprojekt kombinerer forskningens fordybelse med virksomhedens produktudvikling.
Af Hans Emborg Bünemann
Som erhvervs-ph.d.-studerende i regi af Center for Designforskning kender tekstildesigner Anne Louise Bang værdien af at bygge bro mellem erhvervsliv og forskningsmiljø. Hun deler sin tid mellem Designskolen Kolding og tekstilvirksomheden Gabriel i Ålborg, hvor hun er ansat som erhvervs-ph.d.-studerende i tre år.
Anne Louise Bang sammenligner det at bevæge sig frem og tilbage mellem de to verdener med at befinde sig i et kalejdoskop.
”Hver gang jeg kommer ind på designskolen, har jeg ny praksisbaseret indsigt med fra Gabriel, og når jeg så er tilbage hos Gabriel, ser jeg tingene lidt anderledes end sidst, fordi jeg medbringer frisk viden fra forskningsmiljøet,” fortæller Anne Louise Bang, der i sin tid er uddannet designer fra Designskolen Kolding.
 |
| Aktører og forbindelser. Anne Louise Bangs erhvervs-ph.d.-projekt er et eksempel på, hvordan erhverv og forskning kan samarbejde om et anvendelsesorienteret forskningsprojekt. Illustration: Anne Louise Bang |
Ifølge Anne Louise Bang er der gode perspektiver i rollen som ambassadør for kontakten mellem erhvervslivet og uddannelses- og forskningsmiljøet.
”Designskolen har jo allerede masser af kontakt med virksomheder, for eksempel via de studerendes projekter,” siger Anne Louise Bang. ”Men et erhvervs-ph.d.-forløb giver et stærkt link gennem tre år med mulighed for flere nuancer i samarbejdet end de kortvarige projekter giver. Samtidig opbygger jeg et personligt netværk, som jeg helt sikkert får glæde af på længere sigt.”
På Designskolen Kolding og i det øvrige forskermiljø under Center for Designforskning har Anne Louise Bang sine forskerrollemodeller og en værdifuld sparring med de andre ph.d.-studerende. Forskningsmiljøets vidensbank trækker hun på, når hun og kollegerne hos Gabriel skal finde ud af, hvordan de skal gribe et nyt udviklingsprojekt an.
Omvendt giver den indsigt, hun får i virksomhedens tankesæt med fokus på kommercielle muligheder, en viden, der har stor værdi på designskolen.
”Det handler om bundlinjen hele tiden, for det er jo vilkårene. Hvis ikke der er en bundlinje, er der ikke noget firma,” siger Anne Louise Bang. ” Den forståelse er man nødt til at have, når man skal indlede et samarbejde med et firma.”
Anne Louise Bang lægger dog ikke skjul på, at det er en stor udfordring at være tilknyttet to så forskellige arbejdspladser på en gang. Afdelingsmøder to steder, to chefer og forskellige måder at gøre alting på, men til gengæld også indsigt i begge verdener.
”Det kræver sin mand at navigere i de to miljøer på en gang,” forklarer hun, men betoner samtidig fordelen ved som erhvervs-ph.d.-studerende at have direkte adgang til virksomhedernes virkelighed og til stadighed at blive stillet til regnskab for det, hun laver hos Gabriel.
Skjult efteruddannelse i virksomheden
Som den ene af Anne Louise Bangs to virksomhedsvejledere ser Mette Mikkelsen, der også selv er designuddannet, store gevinster ved erhvervs-ph.d.-projektet. Det er første gang, Gabriel ansætter en forsker, fortæller Mette Mikkelsen og betoner, at en af de udfordringer, Anne Louise Bang arbejder med, er at skabe et fælles sprog for designere og virksomhedens øvrige afdelinger.
”Anne Louise Bang bidrager med at afdække tekstilets muligheder og give den viden et sprog, som resten af virksomheden forstår,” siger Mette Mikkelsen. ”Anne Louises kritiske blik på vores arbejdsgange er faktisk en skjult efteruddannelse af Gabriels designafdeling.”
 |
| Studerende ved Designskolen Kolding arbejder med at bedømme forskellige tekstilers taktile egenskaber, som er et element i erhvervs-ph.d.-projektet. Foto: Anne Louise Bang |
Et af målene med forskningsprojektet er at undersøge, om det er muligt at nuancere og føje nye redskaber til designprocessen ved at styrke dialogen mellem designer og bruger om produktet. Udgangspunktet er, at brugeren er eksperten, når det handler om at bruge produktet. Netop derfor kan designeren med fordel inddrage brugeren som en aktiv bidragsyder i designprocessen. Brugerdreven innovation skal i det konkrete projekt bringe designerens æstetiske og tekniske kompetencer i samspil med brugerens oplevelse af tekstilet. Tanken er at gøre det muligt at udvikle tekstiler, der både imødekommer brugerens subjektive behov for sanselig kvalitet og designerens fagligt funderede krav til materialets æstetiske egenskaber, farveægthed og slidstyrke. Anne Louise Bang forklarer:
”Jeg vil skabe en metode til produktudvikling, hvor teknik, æstetik og emotionelle værdier i kraft af en aktiv brugerinvolvering smelter sammen. En af udfordringerne er at udvide repertoiret af måder til at finde ud af og sætte ord på, hvad brugerens ønsker og behov er.”
Skattekiste med dialogværktøjer
”Når projektet er færdigt,” fortæller hun videre, ”står der en kæmpestor sørøverskattekiste med en masse dialogværktøjer, som designeren kan tage i brug som en del af designprocessen.”
Vejleder Mette Mikkelsen er enig i, at det vil gavne Gabriel at få udviklet en vifte af nye metoder til at afdække brugernes behov. Anne Louise Bangs projekt er helt i tråd med virksomhedens strategiske fokus på at arbejde langt mere brugerorienteret end hidtil. Derudover forestiller Mette Mikkelsen sig en ekstra konkurrencefordel i kraft af den stærke brugerinvolvering, idet den vil knytte brugeren tættere til virksomheden.
På lidt længere sigt vil Gabriels kontakt til forskningsmiljøet have vidtrækkende perspektiver, mener hun.
”I en verden, hvor man outsourcer mere og mere, har vi brug for stadig mere specialiseret viden om materialer, arbejdsmetoder og brugerdreven innovation, og der vil et styrket samarbejde med Designskolen Kolding være os til stor gavn,” vurderer hun.
Erhvervs-ph.d.-ordningen Virksomheden
Center for Designforskning / uddannelsesinstitutionen
Den erhvervs-ph.d.-studerende
|
Læs mere
Om erhvervs-ph.d.-ordningenForsknings- og Innovationsstyrelsen
Artikel i Mind Design #9, maj 2008:
Stor søgning til erhvervs-ph.d.-ordningen
Mind Design #12, 2008
Gengivelse tilladt med angivelse af kilde
