Skrift og læselighed

- skriftdesign som forskningstema

Send artikel

Print/pdf

Abonnér

Facebook

Når grafiske designere tegner nye skrifttyper, skal de både have øje for skriftens læselighed og for dens æstetiske værdi. Det mener Sofie Beier, der beskæftiger sig med skriftdesign som forskningstema. Som led i sin ambition om at samle praktikeres og forskeres viden inden for feltet stod hun i spidsen for et seminar på Danmarks Designskole, hvor grafiske designere og skriftforskere fremlagde deres bud på, hvad forskellige typer af skrifter egner sig til.

Af Hans Emborg Bünemann

Hvilke karakteristika ved skrifttyper er afgørende for, om de er lette at læse? Hvordan finder vi ud af, om en skrifttype er læsevenlig? Det var nogle af de centrale spørgsmål på seminaret The Legible Typeface på Danmarks Designskole den 11. maj 2010. Seminaret var organiseret af Sofie Beier, der med en ph.d. fra ­Royal College of Art i London som baggrund forsker i skrifttyper på Danmarks Designskole.

På seminaret The Legible Typeface præsenterede Ole Lund, førsteamanuensis ved Høgskolen i Gjøvik, Norge, nedslag fra skriftforskningens historie og forsøg på at opbygge viden om skrifttyper og deres læselighed. Her et eksempel fra 1961, hvor man gennem brugertests undersøgte vejskiltes læselighed på baggrund af en ophedet offentlig debat om destinationsskiltene på Englands dengang helt nye motorveje. Foto: Christie, A.W. and K.S. Rutley. The relative effectiveness of some letter types designed for use on road traffic signs. Roads and Road Construction, pp. 239-234, no. 39, August, 1961

Læselighed er livsvigtig

Samfundet og borgerne har en naturlig interesse i, at f.eks. skilte i trafikken og manualer for flypiloter kan læses hurtigt og ikke misforstås. Og både forskere i skriftdesign og grafiske designere, der tegner skrifttyper i praksis, har vigtig viden og erfaringer at dele ud af. Målet med seminaret var at styrke udvekslingen af viden mellem forskning og praksis.
”Praksis og videnskab inden for disciplinen skriftdesign har forskellige tilgange til det at undersøge skrifters læselighed,” fortæller Sofie Beier, der er forskningsadjunkt ved Danmarks Designskole. ”Med seminaret her – og i en bog, som jeg er ved at skrive – forsøger jeg at sammenholde videnskabens resultater med praktikernes erfaringer til gavn for begge parter.”

Seriffers betydning

At den viden, skriftforskerne producerer, er brugbar i praksis, viser for eksempel forskningen i seriffernes betydning. Det er en almindelig antagelse blandt praktikere inden for skriftdesign, at sans serif-skrifter, dvs. skrifter uden seriffer, i lægmands termer kaldet ”fødder”, ikke egner sig til brødtekst. En af seminarets oplægsholdere, den hollandske skriftdesigner Gerard Unger, der blandt andet har designet Dagbladet Politikens og Berlingske Tidendes skrifter, har således en teori om, at serifferne tjener en vigtig funktion og faktisk letter læsningen ved at definere og afslutte det enkelte bogstavs former. Denne teori imødegås imidlertid af den viden, skriftforskerne har oparbejdet gennem eksperimenter med forskellige skrifter.
”Forskningens resultater viser ingen forskel i læselighed mellem serifskrifter og skrifter uden seriffer,” siger Sofie Beier.

Et andet eksempel på forskningsbaseret indsigt af værdi for praksis er den viden, forskerne har produceret om skiltes læselighed. Skal man f.eks. finde plads til en tekst på et skilt af en given bredde, vil mange designere vælge en smal skrift for at opnå en større punktstørrelse, da man formoder, at store størrelser læses bedre på afstand end små størrelser. Forskningen har imidlertid vist, at den bedste læselighed opnås ved at anvende en bred skrift på trods af, at dette vil resultere i en lille punktstørrelse, fortæller Sofie Beier og fortsætter:
”Det er interessant for designeren at have den slags forskningsbaseret information med i sin dialog med kunden om, hvordan en konkret opgave skal løses. Eksemplerne illustrerer, hvordan forskerne ved at lave forsøg og sætte ord på resultaterne kan levere viden og argumenter til praktikerne.”

Mary Dyson, senior lecturer ved University of Reading, Storbritannien, hæftede sig i sit oplæg på seminaret bl.a. ved, at de ’oversættelsesregler’, læseren bruger til sin font-tuning ved læsning af en specifik skrifttype, er lagret i langtidshukommelsen. Disse regler er ikke umiddelbart tilgængelige, men kan findes frem efter behov. Skiftende skrifttyper hæmmer derfor læsehastigheden. Illustration: Mary Dyson

Font-tuning

Selv vil Sofie Beier i den kommende tid beskæftige sig med begrebet font-tuning, som handler om, hvordan og hvor hurtigt læseren kan oversætte bogstaver skrevet i en specifik skrifttype til de universelle bogstaver og dermed læse en tekst. Læseren har ikke indflydelse på sin font-tuning, men kan vænne sig til at tune ind på en bestemt skrifttype.
”Perceptionsforskningen har fundet ud af, at registrering af et bogstav – blot det at se formen – og genkendelse af selve bogstavet er to forskellige ting,” forklarer Sofie Beier. ”I min forskning sondrer jeg mellem visibility, dvs. formens synlighed eller tydelighed, f.eks. kontrastforhold, og familiarity, bogstavets genkendelighed. Jeg vil teste læsehastighed før og efter 20 minutters læsning af to forskellige skrifter, som jeg selv vil tegne, den ene med en helt traditionel udformning af seriffer, den anden med anderledes og mindre traditionelle seriffer. Ved at sikre samme grad af visibility i begge skrifter kan jeg undersøge familiarity som isoleret parameter. Målet er at finde ud af, om læserens font-tuning i løbet af de 20 minutters tilvænning til en skrift virker bedre på let genkendelige skrifter end på mere utraditionelle skrifter.

Sofie Beier har designet serifskriften Pyke med to forskellige niveauer af familiarity, dvs. genkendelighed, for at studere, hvordan læsere reagerer på utraditionelle bogstaver, når de har haft mulighed for at vænne sig til dem. Illustration: Sofie Beier

Designerens kreative råderum

Den viden, der kommer ud af Sofie Beiers forsøg, bidrager til at belyse, hvilke karakteristika ved bogstaverne der har betydning for skrifters læselighed. Et aspekt af denne problematik er spørgsmålet om, hvor forskelligt bogstaverne i en skrifttype kan designes, uden at det går ud over læsehastigheden. Skriftdesignere vil i sagens natur gerne lave interessante skrifttyper til forskellige medier og målgrupper, fortæller Sofie Beier.
”Men der er selvfølgelig en grænse for, hvor kreativ man som skriftdesigner kan være, hvis man vil undgå at reducere læsehastigheden,” siger hun. ”Forskerne kan tilbyde praktikerne viden om, hvor den grænse går. I det hele taget er min ambition for disciplinen skriftdesign at skabe større opmærksomhed blandt praktikerne på bogstavernes forskellige funktioner. Hvis det alene drejede sig om at skabe en uproblematisk læseoplevelse, skulle vi alle – i hvert fald i trykt tekst - bruge Times New Roman, fordi det er den skrifttype, vi kender bedst. Men der er mange andre mål med skrifttyper, f.eks. at give bogstaverne en særlig personlighed eller æstetisk værdi.”

Branding versus læselighed

Netop det at udnytte skriftens æstetiske potentiale for at skabe en særlig visuel identitet for et produkt eller en virksomhed var temaet for seminarets sidste oplæg, som Bo Linnemann, kreativ direktør i brand- og designbureauet Kontrapunkt, tegnede sig for.
”Jeg undgår så vidt muligt at tænke på læselighed og skaber i stedet billeder. Med en karakteristisk skrift kan vi hjælpe en virksomhed til at skabe en følelsesmæssig relation til kunden,” sagde Bo Linnemann på seminaret.
Han fremhævede, at et firma- eller produktnavn skrevet med en særlig skrifttype, der illustrerer branchen eller produktet, har en mere langtidsholdbar branding-effekt end f.eks. et symbol. Dette gælder ikke mindst med internettets tiltagende dominans i kommunikationsverdenen, idet vi jo søger på ord eller navne og ikke på symboler.
”Perspektivet er, at stadig flere virksomheder fremover vil bruge en skræddersyet skrifttype som led i opbygningen af deres brand”, sagde Bo Linnemann. ”Det giver forskningen nye opgaver med at sætte denne brug af skrifttyper ind i en historisk kontekst og analysere relationen mellem skrift og identitet.”