Open ­access vil styrke ­designforskningen

Send artikel

Print/pdf

Abonnér

Facebook

Indførelse af open access i dansk forskning vil gavne designforskningen både fagligt og økonomisk, ikke mindst fordi designforskning er et multidisciplinært forskningsfelt. Det mener Troels Degn Johansson, forskningsleder på Danmarks Designskole, og der er tegn på, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling inden længe indfører open access som krav i forbindelse med offentligt finansieret forskning.

Af Hans Emborg Bünemann

Abonnementer på traditionelle, papirbaserede forskningstidsskrifter er bekostelige. Det er en både faglig og økonomisk ­gevinst for især de mindre forsknings- og uddannelsesinstitutioner, når forskernes artikler er frit tilgængelige online. Danmarks Designskoles forskningsleder, lektor Troels Degn Johansson, ser frem til indførelsen af open access i Danmark.
”Når man har fået optaget en artikel i et internationalt tidsskrift med peer review, så er det ærgerligt, at den ikke bliver tilgængelig for kollegerne og de studerende, fordi skolen i kraft af sine begrænsede ressourcer ikke har råd til at tegne abonnement på det pågældende tidsskrift,” siger Troels Degn Johansson.

Danmarks Designskoles forskningsleder, lektor Troels Degn Johansson, mener, at open access vil styrke designforskningen i Danmark. Fotograf: Henrik Petit

Barriere for videnspredning

Han pointerer, at der hele tiden dukker nye tidsskrifter op, som kan være relevante formidlingskanaler for designforskere.
”Det er et strukturelt problem, som betyder, at resultatet af vores arbejde ikke flyder frit ud i forskningsmiljøet. Specielt særtidsskrifter om f.eks. plakater, kunsthåndværk eller andet bliver der stadig flere af,” siger han. ”Med open access vil mange flere få gavn af den viden, der skabes, og forskningen vil nå et højere niveau.”

Viden på tværs

Det store antal tidsskrifter er til dels et resultat af designforskningens tværfaglige natur. Mange mindre discipliner fra forskellige hovedområder, som siden fremkomsten af det universitære system har tegnet fakultetsstrukturen med bl.a. humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab, mødes i designforskningen. Troels Degn Johansson siger:
”Med designforskningen er vi ved at opbygge et multidisciplinært forskningsfelt. Vores metoder er præget af en tendens til at tænke ting igennem på en helhedsorienteret måde fremfor at tage særlige disciplinære hensyn. Fremfor ukritisk at overtage bestemte tilgange reflekterer designforskeren over sit ståsted og høster teorier med rod i forskellige forskningsdiscipliner. Her passer open access rigtig godt, fordi den fri, elektroniske adgang til forskningsresultater giver mulighed for at opdage viden på tværs af traditionelle discipliner. Med papirbaserede tidsskrifter, der indholdsmæssigt holder sig inden for snævre faggrænser, vil forskeren typisk kun lære sine egne fagfællers viden at kende.”

Open access som krav i Danmark

Styrkelsen af forskningen gennem fri formidling af viden på tværs af fagskel er beskrevet i EU’s Ministerråds konklusioner om open access, hvor medlemslandene bl.a. opfordres til at ”maksimere forskeres og studerendes adgang til videnskabelige publikationer” og ”sikre den langsigtede bevarelse af videnskabelig information.” I Danmark har Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i 2009 nedsat et open access-udvalg, der den 3. maj 2010 udsendte en rapport med anbefalinger til, hvordan open access skal implementeres.

Bo Öhrström er formand for open access-udvalget under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Han forventer, at de danske universiteter gradvist vil tage open access til sig i de kommende år Foto: Bjarke Ørsted

Den grønne model

Udvalget foreslår i rapporten, der er i høring frem til den 9. juli 2010, at de danske forskningsinstitutioner anvender den såkaldte grønne model for indførelse af open access. Denne model indebærer, at hver institution snarest muligt efter udgivelsen af en forskningsartikel gør den bedst mulige version af artiklen gratis tilgængelig i institutionens elektroniske arkiv, hvilket i design- og arkitektskolernes tilfælde vil være RE-AD.
Bo Öhrström, der er vicedirektør i Styrelsen for Bibliotek og Medier, forklarer som formand for udvalget:
”Man skal naturligvis overholde forlagets regler. Nogle forlag tillader først open access seks måneder efter udgivelsen, og nogle tillader ikke, at den version, forlaget selv har sat op med henblik på udgivelse, gøres gratis tilgængelig. Ikke desto mindre vil jeg betegne den grønne model som en lavthængende frugt for forskningsmiljøerne. De fleste institutioner har allerede et sådant arkiv, så der vil blot være en beskeden udgift til at vedligeholde det og lægge publikationerne op.”
En anden mulighed, som open access-udvalget imidlertid ikke primært peger på, er den gyldne model, der indebærer, at forskeren – eller i praksis dennes institution – betaler forlaget for publicering, typisk mellem USD 2.000 og 3.000 for hver artikel.

Bevaring af data – et spørgsmål om ressourcer

Open access-udvalget har desuden beskæftiget sig med spørgsmålet om langtidsbevaring af den videnskabelige information. I den nuværende situation – før implementering af open access – er der internationalt ingen fuldstændigt dækkende løsning til sikring af forskningsresultaterne. Derfor må man løbe an på, at forlagene selv gemmer og sikrer deres udgivelser løbende. I Danmark betyder Pligtafleveringsloven, at alle offentliggjorte værker samt materiale, der offentliggøres på internettet, skal afleveres til Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, som er forpligtede til at opbevare både papirbaseret og elektronisk materiale, der er udgivet i Danmark. Men nyt hardware samt nye styresystemer og filformater erstatter med jævne mellemrum gamle. Derfor foreslår udvalget, at Det Kongelige Bibliotek forpligtes til at etablere og vedligeholde et system, der høster alle data og løbende sikrer, at data også fremover vil kunne læses.
”Den løsning kræver personale til at flytte alle data over til nye styresystemer og nyt hardware, men det er blot et spørgsmål om ressourcer. Faktisk kører der allerede en pilotversion af dette system på Det Kongelige Bibliotek,” siger Bo Öhrström. ”Tilsvarende aftaler skal så laves på internationalt niveau.”

I dag er Det Kongelige Bibliotek ifølge Pligtafleveringsloven forpligtet til at opbevare alle offentliggjorte værker samt materiale, der offentliggøres på nettet. Open Access-udvalget under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling foreslår, at Det Kongelige Bibliotek fremover forpligtes til at etablere og vedligeholde et system, der opbevarer alle data og løbende fremtidssikrer læsningen af dem. En pilotversion af dette system er allerede i funktion på Det Kongelige Bibliotek. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Ingen revolution

Bo Öhrström vurderer, at de danske universiteter vil tage open access til sig lidt efter lidt i de kommende år.
”Jeg tror på evolution snarere end revolution. Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School er allerede godt i gang, og Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation kræver i forbindelse med rådets støtte til forskningsprojekter open access senest seks måneder efter en artikels publikation,” siger han.

Hastighed i dialogen

Udvalget beskæftiger sig ikke med spørgsmålet om forskningens kvalitetssikring, idet det eksisterende peer review-system antages at kunne fortsætte uanset indførelsen af open access. Derimod lægger Troels Degn Johansson stor vægt på, at open access kan give dialogen mellem forskere en vis hastighed og således supplere peer review-udgivelserne.
”Ved at lægge sine ideer ud i form af arbejdspapirer kan man bidrage til en diskussion, som er aktuel nu og her og samtidig referere til en videnskabelig diskurs, der er dokumenteret i ’rigtige’ forskningsartikler,” betoner han. ”Det giver nok en lavere kvalitet og en lavere anerkendelse end artikler med peer review, men relevans og aktualitet er også vigtig. Og nogle gange kan man opleve, at artiklerne på deres vej gennem peer review bliver slebet til, så interessante sidediskussioner og utraditionelle ideer, som kunne have godt af at blive kastet ud i det akademiske diskussionsforum, bliver skåret væk.”