Kunstnerisk udvikling som drivkraft for forskningen

Designskolen Koldings nyligt tiltrådte forskningsleder, Poul Rind Christensen, vil styrke samspillet mellem forskningens analytiske tilgang til ny viden og den kunstneriske udviklingsvirksomheds eksperimenterende undersøgelse af verden. Det er i spændingsfeltet mellem de to måder at udvikle ny viden på, at vi skal finde kimen til centrale dele af designforskningens egenart, mener han.

Af Hans Emborg Bünemann

Designfagets kunstneriske udviklingsvirksomhed og designforskningen er båret af hver sin logik. De to former for vidensproduktion kan befrugte hinanden, hvis den kunstneriske og den videnskabelige praksis bringes i et tættere samspil. Sådan lyder en af de visioner, som Designskolen Koldings nye forskningsleder, Poul Rind Christensen, vil bidrage med i den fortsatte udvikling af dansk designforskning.

Udviklingsdrevet forskning


Han bruger udtrykket udviklingsdrevet forskning og peger på muligheden for synergi mellem de to former for vidensproduktion som noget, der fortsat skal italesættes og styrkes i de kommende år. 

"Det kunstneriske udviklingsarbejde er optaget af at skabe nye realiteter, medens forskningen er optaget af at analysere realiteternes facetter og kontekst. På den måde bliver den håndgribelige viden i det kunstneriske arbejde en drivkraft for forskningen. Samtidig kan forskningens viden højne niveauet i de kunstneriske eksperimenter," siger han.

I forskningsprojektet Regulering af dagslys i offentligt miljø indgår forsøg med tekstiler. Billedet viser tre forskellige lag materiale i modlys, der skal forene funktionelle, bæredygtige og dekorative aspekter. Foto: Vibeke Riisberg

Tekstilforskningens eksperimenter

Som eksempel nævner Poul Rind Christensen tekstilområdet, der er et af forskningsfelterne på Designskolen Kolding:

"Eksperimenter med forskellige tekstilers påvirkning af lysforholdene i et rum giver viden om tekstilernes lysrefleksioner. Forskerne analyserer denne viden systematisk, sammenholder analyseresultaterne med forskningens viden om fænomenet lys og kan herefter tilbyde et kvalificeret afsæt for nye eksperimenter. Dermed får vi den vekselvirkning mellem forskning og praksis, der er særegen for designforskningen," siger han.

Poul Rind Christensen anser det for afgørende for dansk designforsknings fortsatte udvikling, at samspillet fastholdes og udbygges. Han oplever, at der er et stigende pres for, at designforskningen strømlines og lever op til kravet om at levere resultater i skriftlig form. Dette krav skal forskerne naturligvis honorere for at meritere sig og for at kunne tiltrække midler til fremtidige forskningsprojekter.

Designskolen Koldings nye forskningsleder lægger imidlertid stor vægt på, at det ikke må trække forskningen væk fra den eksperimenterende tilgang til skabelse af nye viden.

"Den - ofte ukontrollerede - kunstneriske proces kan skabe nytænkning og innovative løsninger til stor inspiration for forskerne," understreger han.

Forskningen er optaget af at forudsige fremtiden, mens det kunstneriske udviklingsprojekt er optaget af at skabe den. Ved at blande de to typer af vidensproduktion kan man opnå en synergi til fordel for begge, mener Poul Rind Christensen. Illustration: Sofie Romme

Tværvidenskabelighed og treenighed


Der er ifølge Poul Rind Christensen god mening i, at designforskningen er optaget at vise sin relevans over for erhvervslivet. For eksempel bidrager forskningen med sin tværvidenskabelighed til at skabe ny viden om, hvilken rolle design og designprocessen spiller og fremover vil spille i samfundet. Han uddyber:

"Designerens rolle er under forandring, fordi samfundet er under forandring. Det virtuelle, digitaliserede samfund, der vokser frem ved siden af den materielle virkelighed, har f.eks. brug for de kundskaber, vi med vores forskningsbaserede designuddannelser i Danmark kan give de nye designere. Det gælder eksempelvis områder som animation, human-computer design og interaktionsdesign."

Poul Rind Christensen fremhæver desuden det ekspanderende felt brugerdrevet design . At arbejde kvalificeret inden for dette felt kræver dyb og facetteret viden om, hvordan man analyserer brugernes adfærd, siger han og noterer også behovet for at forstå begrebets brede gyldighedsområde.

"Her må vi nødvendigvis trække på mange forskellige fagligheder," siger han. "Ved at inddrage f.eks. ingeniører, antropologer og marketingfolk i designforskningen sikrer vi forskningens relevans både for designere ude i praksis og for vores studerende. Netop de studerende er for mig at se den allervigtigste kanal til at formidle resultaterne af forskningen og de kunstneriske aktiviteter. Jeg har en vision om at styrke treenigheden mellem undervisning, forskning og kunstnerisk udvikling."

Manchetfoto: Vibeke Riisberg