Hvert år vokser de affaldsmængder, der ender hos Danmarks største affaldsselskab, Vestforbrænding, med syv procent. Det er efterhånden mere, end forbrændingsanlægget kan klare. Nu søger designforskere og antropologer sammen med Vestforbrænding og en række designbureauer at løse problemet ved at udvikle en model for mere effektiv affaldssortering og mere genbrug. Modellen skal også kunne styrke innovationen i andre brancher.

Af Hans Emborg Bünemann

Et hold af designforskere ved Danmarks Designskole tog i foråret 2008 hul på et større forskningsprojekt, der har til formål at udvikle en såkaldt Design-Antropologisk Innovationsmodel (DAIM). De har sat sig for at blive klogere på, hvordan man driver udviklingsprojekter inden for komplekse problemstillinger med mange aktører.  Som et led heri gennemfører forskerne et pilotprojekt om håndtering af affald i Danmark.

En af forskerne, Eva Brandt, er lektor ved Danmarks Designskole i regi af Center for Designforskning. Hun fortæller, at ideen er at bruge affaldsområdet til at udvikle metoder, som senere kan anvendes i mange forskellige brancher.

”Målet er at lave en værktøjskasse med metoder, som både private virksomheder og offentlige organisationer kan bruge til at blive mere innovative i deres projektarbejde,” siger Eva Brandt.

Det giver problemer på forbrændingsanlægget, at affaldsbjergene vokser hvert år. Derfor er designforskere fra Danmarks Designskole i gang med at finde nye metoder til håndtering af affaldet. Foto: Eva Brandt

Feltarbejde inde og ude

I pilotprojektet tager forskerne udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan man kan reducere den mængde affald, der skal brændes af, og hvordan man får sorteret affaldet i flere fraktioner, altså glas, metal, komposterbart affald osv. Kardinalpunktet er, at brugerne skal involveres i udviklingen af løsninger.

Eva Brandt fortæller, at forskerne gennem feltarbejde er i færd med at kortlægge brugernes adfærd inden for områder, de har kaldt ’hjemmet og det intime’ samt ’åbne rum og fællesskaber’.
”For eksempel kigger vi på Nørrebro Station i København og de tilstødende gader. Vi observerer, hvordan folk bevæger sig i området, og vi laver interviews med dem for at få indsigt i, hvordan livet derude er sammensat af mange og forskelligartede, flygtige fællesskaber,” fortæller hun.

I private hjem går forskerne i dialog med beboerne, observerer deres adfærd, optager lyd eller film og tager billeder. Dette feltarbejde skal give en bedre forståelse af, hvordan affaldshåndtering, sortering og genanvendelse passer ind i et hektisk hverdagsliv i og omkring boligen.

Men ét er, at brugere kan være informanter, altså give forskerne viden gennem observation og interviews. Noget helt andet er at involvere brugere aktivt og dermed skabe en innovationsproces, hvor brugere, antropologer, designforskere og andre aktører sammen udvikler nye løsninger på kendte problemer. Den store udfordring for forskerne i DAIM-projektet er med udgangspunkt i pilotprojektet at udvikle en innovationsmodel, der befordrer brugerinvolveringen, og som også kan anvendes inden for andre områder som f.eks. hospitaler og biblioteker. 

DAIM. Design-Antropologisk Innovationsmodel er et tværfagligt forskningsprojekt, der har som mål at skabe en model for effektiv organisering af innovationsprocesser. Innovationsmodellen kombinerer aktiv involvering af brugere med antropologiske hverdagsundersøgelser og designbaserede fremtidskoncepter. Illustration: Eva Brandt

Designlaboratorium

I traditionelle designprocesser leverer antropologen den indsigt i brugernes behov, som feltarbejdet og den efterfølgende analyse giver, til designeren. Ideen med den design-antropologiske innovationsmodel er ifølge Eva Brandt at flytte materialet fra feltarbejdet ind i en åben proces, hvor ikke blot forskere, men også designere, brugere og folk fra virksomheder i den pågældende branche tager aktivt del i innovationsprocessen.

”De noter, film, fotos og lydfiler, vi har produceret i felten, tager vi med ind i det, vi kalder et designlaboratorium. Her afholder vi workshops, hvor vi i grupper analyserer og fortolker eksisterende praksis og laver visuelle fremtidsscenarier for, hvordan vi gerne vil have verden til at se ud. Designlaboratoriet er en måde at bringe forskellige kompetencer, professionelle baggrunde og interesser sammen, herunder ikke mindst brugernes. Vi udvikler nye dialogformer, nye måder at skabe viden på og nye måder at præsentere løsninger på,” uddyber hun.

Arbejdet i designlaboratoriet skal således munde ud i konkrete løsningsforslag. I pilotprojektet om affaldshåndtering kan det for eksempel være nye former for kampagner og ideer til indsamlingssteder og sorteringsløsninger, der gør det nemmere for borgerne at være med til at løse affaldsproblemet.

Genbrugskage. Danmarks Designskoles studerende præsenterede på en udstilling den 3. oktober 2008 en række problematikker inden for affaldsområdet. Nhallely satte fokus på samfundets spild af fødevarer ved at tilbyde kager bagt med gode æbler fra affaldscontaineren bag et supermarked. En hel pose æbler bliver kasseret, når blot ét af æblerne er dårligt. Med dette ’tilbud’ til forbipasserende skaber de studerende dialog om, hvornår ting bliver til affald, og hvornår affald bliver til ting. Foto: Hans Emborg Bünemann

Når affald bliver til ting, og når ting bliver til affald

Forskningsprojektet udnyttes også i undervisningen på Danmarks Designskole, der i disse år har fokus på at udvikle den forskningsbaserede undervisning. Således har alle skolens studerende på 3. semester som et led i brobygningen mellem forskning og uddannelse i efteråret 2008 gennemført fem ugers projektarbejde under overskriften Design Research: Når affald bliver til ting, og når ting bliver til affald.

De studerende har som forberedelse blandt andet fået forelæsninger om, hvordan man laver etnografiske interviews, og om den såkaldte triple bottom line, ifølge hvilken produkters livscyklus beskrives ud fra en økonomisk, en miljømæssig og en social synsvinkel. Formålet med involveringen af de studerende i forskningsprojektet er, at de tilegner sig metoder og teorier fra designforskningen.

Om projektet Forskningsprojektet Design-Antropologisk Innovationsmodel har Danmarks Designskole som vært og har følgende partnere: Vestforbrænding Mads Clausen Instituttet, Syddansk Universitet Danske designbureauer: 3PART, Arkitema og 1508 Udenlandske designbureauer: MakeTools (USA), SWECO FFNS Arkitekter (Sverige), Ergonomidesign (Sverige) DAIM-projektet har modtaget en bevilling på 2,8 mio. kr. fra Erhvervs- og Byggestyrelsen til deling mellem projektpartnerne. Projektet løber fra april 2008 til og med november 2009. Projektets resultater vil løbende blive formidlet gennem projektets website.

 

Mind Design #13, 2008