Hvad er tilstanden for dansk design? Hvordan tage det bedste fra en glorværdig fortid og bringe det ind i fremtiden? Og hvordan på grundlag af, hvad dansk design er – eller måske burde være – formulere en ny strategi for dansk design inden for praksis, uddannelse og forskning? Det var nogle af de spørgsmål, der blev åbnet for på et tre-dages dialogseminar på Arkitektskolen Aarhus med den engelske designprofessor John Heskett fra School of Design på Hong Kong Polytechnic University.

Af Mads Nygaard Folkmann

John Heskett var inviteret til Århus for at levere kvalificeret sparring på seminaret Strategies for Danish Design – Practice, Research, and Education, hvor første del løb af stablen den 11. - 13. marts 2008 på Arkitektskolen Aarhus. Anden del bliver afholdt 30. september - 2. oktober 2008. Seminaret er blandt andet støttet af Center for Designforskning. 

Den engelske designprofessor John Heskett fra School of Design på Hong Kong Polytecnic University har netop gæstet Arkitektskolen Aarhus på det første af to seminarer om Strategier for dansk design. Foto: Mads Nygaard Folkmann

En nyformulering af dansk design
Seminaret havde form af en tretrinsraket, hvor første dag handlede om at kortlægge dansk designs dna, anden dag at se på kontrastfigurer i udlandet, især i Asien, hvor John Heskett arbejder, og den sidste dag var fokus på at samle trådene og som optakt til seminarets anden del spørge til, hvilken forståelsesramme man kan lægge ned over en nyformulering af dansk design – vel at mærke en nyformulering, der kan omsættes til en strategi for dansk design, der måske også kan implementeres fra politisk side.

På seminarets sidste dag blev især tre problemstillinger, der blev debatteret. For det første blev der sat fokus på den kulturelle og samfundsmæssige udvikling, som dansk design i sin guldalder blev udviklet af, og som stadig spiller en afgørende rolle. For det andet blev der i forlængelse heraf talt om, hvordan man i dag i det hele taget skal opfatte og definere design, og endelig blev der talt om konkrete implikationer for uddannelse og forskning i design.

Dansk designs samfundsmæssige forankring
John Heskett opsummerede den sidste dag en række af de faktorer, som spiller ind på dansk design, og som var blevet diskuteret de foregående dage. Centralt var sammenhængen mellem dansk design og kulturen og samfundet omkring det, og det var især begreber som kulturel identitet, tillid og velfærdssamfundet, der blev fremhævet. Dertil kom andre faktorer som designuddannelserne og designpolitikken i Danmark.

John Heskett påpegede, at alle disse elementer kan ses som interne faktorer for udvikling af dansk design, hvortil også kommer en række eksterne faktorer som globalisering, EU og især EU-lovgivning og overnationale udviklingstendenser som ny teknologi, nye former for design og bæredygtighed.
Dansk design kan ikke – især ikke i dag – ses som noget, der er opstået i tomrum uden ydre påvirkninger, og derfor er det vigtigt at se de interne og eksterne faktorer i et samspil – og ikke alene det: Det gælder også om forstå mængden og karakteren af de forskellige faktorer og deres indbyrdes samspil for at kunne give det mest præcise bud på, hvilken vej dansk design skal bevæge sig hen. Designforskning blev af John Heskett benævnt som en faktor, der gennemtrænger alle de øvrige faktorer, og som dermed er uomgængelig for en videre udvikling af feltet. 

Arbejde med modeller. Forskningsleder Jørgen Rasmussen fra Arkitektskolen Aarhus i færd med at bygge videre på den model, som John Heskett på tredages-seminarets sidste dag skitserede for udviklingen af dansk design. Foto: Mads Nygaard Folkmann

Styrken i denne form for tilgang består i, at der ikke bliver foreskrevet én vej frem, men at der i stedet i en kortlægning af en række afgørende faktorer bliver etableret en ramme for at tale om dansk design. Dermed bliver der peget på det mulige spillerum, som fremtiden for dansk design er åben for. Der ligger så, som en af de to mødeledere fra Arkitektskolen Aarhus, forskningslektor Thomas Dickson, gjorde opmærksom på, en stor udfordring i at få omsat denne kortlægning og rammesætning til en ny og konkret strategi for dansk design.

Designs rolle
Den anden mødeleder, Jørgen Rasmussen, forskningsleder og lektor ved Arkitektskolen Aarhus, stillede i forlængelse heraf spørgsmålet om, hvordan man går fra de abstrakte problemstillinger til det konkrete, f.eks. i form af produkter og deres brug. Han stillede spørgsmålet om, hvordan man f.eks. kan gøre tillid håndgribelig.

Dette åbnede op for den generelle og afgørende problemstilling om, hvilken rolle design i det hele taget spiller eller kan spille i forhold til en samfundsudvikling. Man kan spidsformulere det sådan, at det set fra designs side er indlysende, at det har spillet ind i den kulturelle og samfundsmæssige udvikling i Danmark, men at det set fra en samfundsmæssig side er mere svært at anskueliggøre designs centrale bidrag.

Rundbordsdiskussion. En del af seminaret med John Heskett tog form af en mere uformel diskussion, hvor alle deltagere sad rundt om et bord og frit kunne byde ind. Foto: Mads Nygaard Folkmann

Bred definition og konkret output
Seminardeltagerne talte om, at design har et promoveringsbehov. John Hesketts forslag var at tage udgangspunkt i en helt bred og almen definition af design som den aktive skabelse af produkter, der tilfredsstiller vores behov og skaber betydning i vores liv.

Dette stiller samtidig krav, da vi i en erkendelse af, at verden består af menneskefrembragte artefakter, også må tage ansvar for den måde, som verden er på. Han angav vigtigheden af at udvide grænserne for, hvad der kan tales om i forbindelse med design og pegede på Herbert Simons klassiske definition af design som muligheden for et skift fra en eksisterende til en foretrukket tilstand.

John Heskett mente, at der er problemer med en for snæver opfattelse af design som blot formgivning, da design i dag kan relateres til bl.a. processer, services, kommunikation, identitet og omgivelser – evt. flere blandet sammen og kombineret i systemer.
Hans pointe var, at vi må tage udgangspunkt i den brede, grundlæggende definition af design og så derfra se på de forskellige retninger og de forskellige praksisformer, den breder sig ud i, og at vi med kraftfulde eksempler kan pege på designs væsentlige bidrag og afgørende udbytte. Vi må så, ifølge John Heskett, leve med tvetydigheden i selve definitionen af design som disciplin. 

Design som samfundsforandrer?
Muligheden for aktivt at anvende design ikke blot til at understøtte, men også til at befordre en samfundsudvikling var en genkommende linje i seminaret. Heskett kom med det udefrakommende blik og bragte problemstillingen på overordnet ideologisk formel ved at stille en række spørgsmål: Hvad er design til for? Hvad er det for et samfund, vi tror på, og som vi vil understøtte gennem design? Hvad er visionen for det danske samfund? Hvordan vil vi befordre det? Og hvor langt kan dette strækkes i forhold til design? Hvad ønsker vi i forhold til design, og hvad er designs rolle i sammenhæng med samfundet? 

Produktiv dialog. Jørgen Rasmussen fra Arkitektskolen Aarhus i samtale med John Heskett. Foto: Mads Nygaard Folkmann

Et forslag på seminaret var at udvikle design, der befordrer velfærdssamfundet og dets værdier. Det kan være i form af produkter, der med et afsæt i en undersøgelse af kulturelle mønstre giver nye bud inden for f.eks. sundheds- eller plejesektoren. Et andet forslag var, at det er muligt at lave produkter, der er konkurrencedygtige i kraft af, at de f.eks. bruger mindre energi eller forbedrer tilgængeligheden for svage grupper i samfundet.

Designuddannelse og -forskning
På seminaret blev der talt om to af de steder, hvor en udvikling inden for design kan starte, nemlig ’nedefra’ på uddannelsesinstitutionerne med den uddannelse og forskning, der finder sted her, og ’ovenfra’ med en designpolitik.

I forhold til designuddannelserne blev der i høj grad talt om, hvilke egenskaber og kompetencer man i uddannelsen giver de kommende designere, og hvilken designmæssig ’kultur’ der bliver befordret.
Politikniveauet stiller især skarpt på, hvordan design kan bruges strategisk på et statsligt niveau, ligesom det bliver tydeligt, hvor vigtigt det er at have en visionær holdning til designfagets udvikling. Et konkret forslag var her ’government design’, hvor staten i princippet går foran som designbruger og -kunde.
John Heskett pegede på, at man inden for dansk design må spørge sig selv, hvordan man kan positionere sig over for omverdenen, og at det under alle omstændigheder ikke er nok at tænke og arbejde inden for det ’klassiske’ danske design fra 1950’ernes guldalder, men at man netop må udvide perspektivet til nye designfelter, f.eks. servicedesign og digitalt design.

Heri ligger der en udfordring, der skal gennemføres på et overordnet niveau af en visionær og konsekvent designpolitik, men som begynder i starten af fødekæden på uddannelsesinstitutionerne: Også uddannelserne og forskningen kan produktivt bidrage til en samlet designpolitik.

Seminaret Strategies for Danish Design – Practice, Research, and Education på Arkitektskolen Aarhus består af to dele: - Første del, Danish design – business and culture in the world as we see it today, fandt sted den 11. - 13. marts 2008. - Anden del, Not defining design – but ”Designing Design”, finder sted den 30. september - 2. oktober 2008. Seminaret er støttet af Velux Fonden og Center for Designforskning. John Heskett er Chair Professor of Design ved School of Design på Hong Kong Polytechnic University. Han har skrevet en række centrale bøger om design, bl.a. Industrial Design (1980), Phillips B.V. (1988) og Toothpicks and Logos: Design in Everyday Life (2003). Derudover har han på det seneste udgivet Design: A Very Short Introduction (2005).

 

Mind Design #8, 2008