Dansk møbelkultur skal med ind i oplevelsesårhundredet, og det skal designforskningen hjælpe med. Sådan udtrykker professor Anders Brix fra Kunstakademiets Arkitektskole sin ambition med et forskningsprojekt, der med finansiel støtte fra Center for Designforskning blev sat i søen i foråret 2008. Projektet skal blandt andet undersøge, hvilke typer af møbeldesignvirksomheder, der har en særligt innovativ adfærd – og hvad der fremmer denne adfærd. Samtidig skal projektet være afsæt for opbygningen af et konsortium for møbeldesignforskning.   

Af Hans Emborg Bünemann   

Evnen til innovation i Danmarks designbårne møbelvirksomheder får i disse år stadig større betydning. Det mener Anders Brix, professor ved Institut for Design og Kommunikation, Kunstakademiets Arkitektskole. Han leder forskningsprojektet Kreativitet og innovation i den danske møbelbranche, som er ved at tage form. Projektet skal undersøge, hvordan branchens virksomheder arbejder med innovation og produktudvikling og hvilke faktorer, der henholdsvis fremmer og hæmmer virksomhedernes innovationskraft. Projektet er første led i opbygningen af et møbelkonsortium.

”Dette projekt skal være katalysator for dannelsen af et konsortium på møbelområdet. Men det er også en selvstændig, kvalitativ undersøgelse af kerneproblematikker for konsortiets medlemmer, f.eks. innovation og designstrategi i den danske møbelbranche,” siger Anders Brix.

Harry Bertoia, Diamond Chair, 1952, detalje. En både teknisk og formmæssigt innovativ stol. I forskningsprojektet Kreativitet og innovation i den danske møbelbranche undersøges forskellige typer virksomheders innovations- og designprocesser. Formålet er at afdække organisationsformers og beslutningsstrukturers betydning for virksomheders innovationskraft.

Møbelkonsortium
Anders Brix forklarer, at et af målene med forskningsprojektet er at samle og formidle viden om innovative aktiviteter på møbelområdet. Projektet skal være løftestang for opbygningen af et strategisk netværk eller konsortium for møbeldesignere og møbelproducenter samt forskere på tværs af læreanstalter.

Tanken er at skabe et forum, hvor f.eks. den kulturhistoriske og den arkitektfaglige tilgang kan spille sammen med konkrete, eksperimentelle aktiviteter, eksempelvis fremstilling af prototyper. Derved kan konsortiet skabe et nyt, innovativt miljø i Danmark.

”Vi vil medvirke til at få hevet dansk møbelkultur ind i oplevelsesårhundredet,” siger Anders Brix og forklarer:
”Vi er hovedkulds på vej ind i en ny kultur, hvor livsformer ændres med stor hast. Derfor er det vigtigt, at dansk møbeldesign er med i forreste linje. Kulturelle nybrud giver en mangfoldighed af nye, æstetiske udtryk. Dansk design har aldrig været først med det nye, men vi har været gode til at fortolke tidens strømninger til vægtigt design. Det skal vi også kunne fremover.”

Innovativ adfærd
Møbelbranchen omfatter nogle uhyre forskellige virksomhedstyper. Nogle virksomheder har en lang tradition, store faste udgifter til arbejdskraft, maskiner og lager og et kendt brand , som de har opbygget over en årrække og gerne vil passe godt på. Det kan ifølge Anders Brix både være en fordel og en ulempe.
”Det kan være et stærkt udgangspunkt for udvikling, men det kan også være en hæmsko, idet nogle virksomheder, der har meget at miste, kan blive lovlig forsigtige, når det gælder innovativ adfærd,” siger han.

Andre, fortrinsvis unge virksomheder har ikke selv nogen fabrikation og må have alle dele leveret. Det kan give høje omkostninger at måtte købe alt gennem flere led, men har også sine fordele.
”Det giver mulighed for til stadighed at se verden og markedet med friske øjne. En virksomhed, der består af et kontor med fem PC’er, kan være meget fleksible i organiseringen,” siger Anders Brix.

Han fortæller, at forskningsprojektet Kreativitet og innovation i den danske møbelbranche vil analysere møbelvirksomhedernes beslutningsprocesser.
”Hvilke måder træffer forskellige typer af virksomheder beslutninger på? Dét vil vi gerne blive klogere på,” siger Anders Brix og tilføjer, at virksomhedernes strategiske fokus er centralt i projektet. Designforskerne vil undersøge, hvordan virksomhederne udformer designstrategier, og ikke mindst hvordan de følger dem.

Brugercentreret metode
Forskerne vil gennem kvalitative interviews afdække både virksomhedernes praksis og deres holdninger til innovation, strategi og beslutningsprocesser. Interviewresultaterne vil efterfølgende blive analyseret ved hjælp af analysemodellen Designlandskabet, som er udviklet af Irene Lønne, ph.d.-studerende ved Kunstakademiets Arkitektskole og forskningsassistent på projektet. Designlandskabet kan give et overblik over omfanget af design i en virksomhed og over, hvor virksomheden fremover kan sætte ind strategisk.

Som supplement til interviewene er forskerne i færd med at udvikle såkaldte designspil. Anders Brix forklarer, at spillene skal nuancere billedet af, hvordan virksomhederne træffer strategiske beslutninger.

”Vi vil invitere virksomhedsledere og designchefer til at spille et brætspil, hvor de skal foretage vigtige prioriteringer, f. eks. mellem lokal og global produktion eller mellem forskellige designstrategier. Dokumenteringen af resultaterne er en udfordring i sig selv, men ved at filme og tage fotos af spillepladen undervejs i spillet kan vi skabe visuelle diagrammer, som viser de valg, spillets deltagere træffer. Vi anvender her en brugercentreret metode på producenterne,” forklarer han. 

Designlandskabet er et analyseværktøj udviklet af ph.d.-studerende Irene Lønne, Kunstakademiets Arkitektskole. Værktøjet kan som metode dels kortlægge brugen af design i en virksomhed, dels hjælpe virksomheden med at bygge bro mellem strategiske ambitioner og konkrete løsninger. Modellens fire trin bruges til kategorisering af virksomheder efter deres arbejde med design.

Effekt på designundervisningen
Forskningsprojektets resultater vil også komme de designstuderende til gode, fortæller Anders Brix.

”Projektet vil forøge vores viden om, hvordan møbelvirksomheder fungerer, og hvordan deres beslutningstagere ser fremtidens udfordringer. Dermed vil vi kunne rette vores undervisning mere mod virkeligheden og klæde de studerende bedre på med terminologi fra erhvervslivet om designstrategi, forretningsmodeller osv.,” siger han.

Endelig peger han på, at konsortiets ressourcepersoner fra erhvervslivet kan være kritikere på de studerendes projekter eller på anden måde berige undervisningen direkte med deres indsigt fra praksis.

Designlandskabet Læs mere om Irene Lønnes ph.d.-projekt og analyseværktøjet Designlandskabet i Mind Design #3, november 2007.

Mind Design #11, 2008