• Aktuelt
• Netmagasin
• Oversigt alle numre
• Tilmelding til netmagasin
• Artikelarkiv
• Arrangementer
• Konferencer
• Tidsskrifter

Umiddelbart kommer design og filosofi fra forskellige verdener. Design er ofte rettet mod fysisk og konkret handling, mens filosofi er abstrakt og reflekterende. Men samtidig kan man stille en række grundlæggende filosofiske spørgsmål om, hvad design og designprocessen i det hele taget er. Det forklarer Per Galle, lektor i designteori på Danmarks Designskole og leder af CEPHAD, Centre for Philosophy and Design, og tovholder på CEPHAD’s store konference i januar på Danmarks Designskole.

Af Mads Nygaard Folkmann

’The borderland between philosophy and design research’ er titlen på CEPHAD’s konference, der i dagene den 26.-29. januar 2010 vil afsøge krydsfeltet mellem design og filosofi. Blandt målene for konferencen er også at bringe designforskere og filosoffer sammen og derigennem skabe ’personlige og institutionelle kantakter af varig værdi for forskningsaktiviteter på tværs af discipliner og nationale grænser.’

Både design og filosofi kan ses som åbne, søgende og nysgerrige discipliner, og konferencen handler ikke om at finde færdige svar, men om, med Per Galles ord, at ’lade de 1000 blomster blomstre.’

Mellem det faktiske og det mulige. Design handler om at udvikle noget, der ikke var der før. Med filosofisk input kan designforskningen få nye begreber til, hvordan man kan forstå og håndtere det rum af muligheder, design indeholder og forsøger at omsætte til noget faktisk. I Verner Pantons Visiona II (1970) bliver design brugt til at afsøge nye måder at være i og opleve et rum på. Foto: Panton Design

Det faktiske og det mulige

Udgangspunktet for sammenkoblingen af design og filosofi er, at man med brug af filosofiske redskaber kan spørge til, hvad design i det hele taget er for et genstandsfelt.
”Man kan også med udgangspunkt i f.eks. kunsthistorien gå til designfeltet og spørge til dets objekter, men det særlige ved filosofien i relation til design er, at man kan bruge den til at stille spørgsmål til designprocessen, netop dér, hvor tingene udvikles,” forklarer Per Galle.

Design handler nemlig ikke kun om det, der er til, men også om det, der kunne være.
”Set fra designprocessens perspektiv handler design om grænselandet mellem det faktiske og det mulige – og på den måde handler designfaget måske snarere om det mulige end om det faktiske, eller rettere en kombination af de to,” forklarer Per Galle.
”Vi er derfor ofte på gyngende grund inden for designfaget, når vi skal tale om de ting, vi laver. De tekniske og empiriske videnskaber kommer her ofte til kort, fordi de i for høj grad handler om det faktiske.”

Det mulige i designprocessen

Filosofien giver netop redskaber til en designrelevant refleksion om det mulige.
”Vi kan gå til filosofien, der har en lang tradition for at tale om possibilia, det mulige, og om, hvordan man håndterer det mulige og endnu-ikke-eksisterende,” siger Per Galle.

Per Galle peger på, at filosofien i denne forbindelse kan åbne for forskellige typer af refleksion. Der findes en refleksion over ontologi, som er ’læren om det værende’ og undersøger, hvordan det værende er til. Dertil findes der en epistemologisk refleksion, som behandler den menneskelige erkendelses muligheder og grænser.
”I forbindelse med det mulige og endnu-ikke-eksisterende kan vi ontologisk spørge til, hvilken væren det har. Hvordan ’er’ det til, når det jo netop ikke står synligt og konkret foran os? Og vi kan epistemologisk spørge til, hvordan man så kan erkende det, når det netop endnu ikke er eksisterende og faktisk,” forklarer Per Galle.

Per Galle peger på, at designere vil have fordel af at vide noget mere præcist om, hvad det mulige udgør i deres designproces, og hvordan de arbejder i spændet mellem det mulige og det faktiske.
”F.eks. er det vigtigt at vide noget om, hvordan forudsigelse kan lade sig gøre, og om, hvordan man går fra det mulige til det faktiske,” siger han.

Begrebsafklaring

Endvidere peger han på, at filosofien kan give et afgørende bidrag til en videnskabsteori for design. Den kan bidrage til en større forståelse af design som disciplin.
På et mere konkret niveau kan den medvirke til en større begrebslig præcision inden for designfaget, hvor begreber ofte bringes i anvendelse uden på forhånd at være præciseret.
”Filosofien er god til begrebsarbejde, og det kan vi have brug for i designfaget,” fortæller Per Galle.
”F.eks. kan et begreb som affordance, der oprindeligt kommer fra perceptionspsykologien, men i dag også bruges om den måde, f.eks. produkter opfordrer til eller styrer bestemte handlinger, med fordel underkastes en filosofisk refleksion og analyse med henblik på en større begrebslig afklaring.”

Designs input til filosofien

Udvekslingen mellem design og filosofi går dog ikke kun fra filosofi til design, men også den anden vej.
”Det er min fornemmelse, at det er interessant for filosoffer at se på et fag, hvor ting er åbne og uafklarede. På den måde passer den udforskende tilgang i filosofi godt til det åbne og nysgerrige i design,” fortæller Per Galle.

Også Carsten Friberg, filosof og adjunkt på Arkitektskolen Aarhus peger på, at design har noget at give filosofien.
”Design gestalter den virkelighed, vi lever i. Det præger både vores omgivelser, os selv og vores måde at tænke på. Vi er mindre herrer over, hvordan vi tænker, end vi tror, fordi vi er genstand for den måde, ting er gestaltet på,” forklarer han.
”Dette forhold skal afsøges, og med design kan man komme tættere på materien. Det går vældig godt i tråd med den type af filosofi, der er opmærksom på omgivelserne og baserer sig på en refleksion over og en forståelse af omgivelsernes betydning.”

Carsten Friberg, der er medansvarlig for en masterclass for ph.d.-studerende på CEPHAD-konferencen, peger på, at der er en lang tradition inden for filosofien for at interessere sig for omgivelserne og deres måde at påvirke os på.
”Det er en interesse og et engagement, der rækker tilbage til antikken, men som gennem de seneste 150 år ofte har levet lidt i det skjulte. Men den er synlig i dag især inden for filosofigrene som f.eks. fænomenologien, hermeneutikken og æstetikken. Og med sit materielle fokus kan design netop spille ind i diskussionerne her,” fortæller Carsten Friberg.

Forsidebillede: Et mønster af virkeligheden. Ved at iscenesætte omgivelserne er design en indgang til vores oplevelse af den moderne verden. Med bidrag fra filosofien kan designforskningen pege på de bagvedliggende strukturer for den måde, design påvirker os på – designforskningen kan få virkelighedens mønstre frem og få dem gjort til aktiver for fremtidig designudvikling.
Design: Helle Hove
Foto: Ole Akhøj