• Aktuelt
• Nyheder
• Netmagasin
• Oversigt alle numre
• Tilmelding til netmagasin
• Artikelarkiv
• Arrangementer
• Konferencer
• Tidsskrifter

En gruppe designforskere ved Institut for Design på Arkitektskolen Aarhus har været involveret i det EU-støttede forskningsprojekt PalCom, der drejer sig om anvendelse af computerteknologi. Som del af et meget omfattende projekt har udfordringen været at definere designs rolle – og ikke mindst fastholde et eget forskningsudbytte i projektet.

Af Mads Nygaard Folkmann

Når man byder ind på et forskningsprojekt, som skal søge penge under et af EU’s rammeprogrammer for forskning, kan man som partner i et projekt definere en såkaldt ’work package’, som man vil stå for. Fra Arkitektskolen Aarhus’ side har man ikke haft mulighed for at definere en specifik work package for fysiske produkter i PalCom-projektet, som er en del af EU’s 6. rammeprogram. Erfaringen er ifølge Jørgen Rasmussen, lektor og forskningsleder for design ved Arkitektskolen Aarhus, at det skal man have næste gang, man byder ind på et projekt. Det skal gøres for at få afklaret det specifikke designindhold i projektet og for at få en egen, designfaglig forskning ind i projektet.

PalCom er netop afsluttet i december 2007 og har været ledet af Datalogisk Institut på Aarhus Universitet. Det har været et meget omfangsrigt projekt med et væld af partnere på forskellige niveauer: I alt 12 institutioner og 100 forskere har været med i projektet, der har haft et budget på ca. € 13 mio.

PalCom – et komplekst projekt
Design spiller en væsentlig rolle for PalCom-projektet, hvilket også er grunden til, at det har været vigtigt at få et designmæssigt forskningsindhold ind projektet. PalCom står for palpable computing, hvilket handler om at få den computerteknologi, som efterhånden implementeres overalt og gøres mere og mere usynlig, gjort tilgængelig og forståelig for forskellige grupper af brugere. Projektets slogan er derfor også ”making computing palpable”, dvs. arbejde med og designe IT-løsninger på en sådan måde, at de kommer brugeren i møde – ikke blot forstået som design af velfungerende interfaces, men som også fysisk-sansemæssige aspekter af anvendelsen af produkter.

Et informationsteknologisk netværk: Biomonitoren på brystet af den tilskadekomne kommunikerer trådløst med en baseenhed, der samler informationerne og ligeledes trådløst sender informationerne videre.

PalCom-teknologien er i projektet blevet afprøvet og implementeret i en række produkter og scenarier. Der har især været fokus på sundhedssektoren, da det her kan være fatalt, hvis teknologien er for svær at anvende: Én ting er en besværlig betjening af en mobiltelefon, noget andet er betjening af livsvigtige (måle-)redskaber, hvor det ofte er få minutter, der gør forskellen. Nogle eksempler på applikationsscenarier er Pregnancy and Maternity, hvor teknologien bruges til at øge forældrenes viden om fostret og til at forbedre kommunikationen med sundhedsvæsenet, og Surgical Rehabilitation, hvor kernen er et håndholdt apparat, der kan bruges af en patient til f.eks. at huske fysioterapeutiske øvelser til genoptræning af en skadet hånd.

Endnu et eksempel blandt dem, hvor Arkitektskolen Aarhus har været dybt involveret i udviklingsarbejdet, er scenariet Major Incidents, hvor man ved en større ulykkes- eller katastrofesituation sætter en række elektroniske biomonitorer på de tilskadekomne. Oplysningerne fra monitorerne samles så i en central computer, der herefter prioriterer de tilskadekomne efter, hvor kritisk deres tilstand er. Det er med Jørgen Rasmussens ord en ”intelligent anvendelse af teknologien, hvor man kan overskue katastrofesituationen.”

Scenariet Major Incidents er ikke kun en tænkt situation, men alt for ofte en realitet. Her dog en simulering.

Design: Fra princip til anvendelse
PalCom er et princip eller en idé om, hvordan moderne teknologi kan anvendes, et computing concept men sagen er, at princippet har brug for at blive konkretiseret og manifesteret for at kunne vise anvendeligheden. Netop her spiller design en rolle som en form for oversættelse mellem princip og brugssituation. Og netop her har Institut for Design på Arkitektskolen Aarhus kunnet byde ind, bl.a. gennem design af prototyper på biomonitorer til scenariet af Major Incidents.

Men det er også her, der har været en faldgrube. Jørgen Rasmussen forklarer:
”Vores rolle har været at udvikle applikationsprototyper til forskellige typer af brugsscenarier, dvs. vi har arbejdet med teknologiens fysiske dimension og omsat den til forskellige devices (aggregater). Vi har haft den oplevelse, at vores arbejde med at manifestere teknologien har været et vigtigt input til projektet og givet det betydelig fremgang. Til gengæld har der været en tendens til, at vi let kom til at fungere som ’problemløsere’, der var velegnede til at afprøve nogle ting, men lige så snart man f.eks. i projektet har skiftet perspektiv, har man så fjernet fokus fra den fysiske del af arbejdet. Det vil helt konkret sige, at det ikke har været hensigtsmæssigt at fortsætte vores udviklingsarbejde.”

Forskellige faser af arbejdet med prototyper af biomonitoren: Øverst en tidlig prototype, hvor aggregat til at fæstne på patientens brystkasse, elektronik og batteri er adskilt. Nederst en videreudviklet prototype, hvor alle dele er integreret i samme enhed. Prototypen er i sin udformning blevet bearbejdet, så den let kan sættes på patientens bryst.

Eget forskningsindhold
Jørgen Rasmussen har bestræbt sig på at holde fast i vigtigheden af det designfaglige input til udviklingsprocessen.
”Vi har haft et ønske om at blive helt færdige med udviklingen af prototyperne, så vi har kunnet undersøge dem til bunds og herfra få den viden, som er uundværlig i det videre arbejde med nye prototyper. Det er på dette punkt, at der inden for projektets rammer ikke har været plads til vidensopsamling og et decideret designmæssigt forskningsindhold for os”, siger han. 

I tilfældet Biomonitoren har Arkitektskolen Aarhus på eget initiativ valgt at færdiggøre prototypen.
”Ved selv at gøre det er vi blevet bestyrket i, at vores rolle er central for projektet. Vi har fået god faglig bekræftelse ved at være med: Det har været spændende, vi har kunnet gennemføre det, og vi har leveret afgørende input og viden til projektet,” forklarer Jørgen Rasmussen.

Et eksempel på den måde, som Arkitektskolen Aarhus har arbejdet på at sikre et eget forskningsindhold i projektet, har været ved at tilknytte et ph.d.-stipendium. Således udviklede Gunnar Kramp i 2007 sin ph.d.-afhandling Designing Mixed Media Devices for Support of Healthcare Professionals, der undersøger den måde, aggregater indgår i sammenhæng med rum, andre objekter, mennesker og informationsteknologiske netværk.

Inddragelse af brugeren
Jørgen Rasmussen peger på, at forskningsudbyttet både har været inden for udvikling af anvendelse af teknologi og inden for udvikling af metoder til indhentning af viden fra de relevante brugere.
”Vi har udforsket princippet pervasive computing. Det handler om, at computerteknologien i dag mere og mere bliver allestedsnærværende, da den fylder så lidt, at den nærmest bliver usynlig. Vi har arbejdet på, at teknologien netop ikke blot skal være usynlig, men at den også f.eks. indikerer, hvis der er fejl, og hvor fejlen er. Sådan som pervasive computing normalt fungerer, er det ikke til at gennemskue, hvis noget ikke fungerer – og så kan man f.eks. ved fejl på en biomonitor ikke aflæse, om det er patienten eller monitoren, der er noget i vejen med. Der er ingen kontrolmulighed. Ved brug af den teknologi, vi her har udviklet, kan brugeren uden specialiseret viden om teknologi ledes frem til fejlens kilde og rette den”, forklarer Jørgen Rasmussen.

Afprøvning af prototypen: Simulering af brugssituation.

Med hensyn til brugerinddragelse har Arkitektskolen Aarhus arbejdet med et kredsløb af indhentning af information og forslagsstillelse.
”Vi har allerede arbejdet med denne type af proces i en del år, og den er kendt som participatory design. Men vi har virkelig testet det med dette projekt. Det går ud på, at vi f.eks. i en fase af forslagsstillelse har opstillet et scenarie, som vi så har afprøvet på fagkyndige, f.eks. ambulancefolk og læger, ligesom vi har været ude og iagttage dem, når de arbejder. Derefter har vi foretaget en opsamling, som har ført til nye forslag om, hvor vi har kunnet sætte ind. Vi har så brugt de nye oplysninger til en ny forslagsstillelse, og sådan kan det i princippet blive ved. Vi opnår en højere og højere grad af hensyntagen til brugerens behov og – helt afgørende for forskningsinputtet for os – en forøgelse af vores viden om, hvordan den bedste løsning skal designes,” siger Jørgen Rasmussen.

Hvem sidder på dagsordenen?
Jørgen Rasmussen mener, at det har været en værdifuld erfaring at være med i PalCom-projektet.
”Vi blev inviteret med, og vi har efterfølgende lært meget af, at vi ikke på forhånd præcist havde defineret, hvad der skulle være vores forskningsmæssige bidrag til projektet. Ved ikke at have ansvar for en egentlig work package for devices, skete der det, at vi i nogen grad har været styret af andres forskningsmæssige dagsorden – vi har ikke haft et tilstrækkeligt velformuleret forskningsspørgsmål, med deraf følgende risiko for at komme til at fungere som en form for redskab for andre”, siger han.

Design som samarbejdsproces. En del af arbejdsgrupperne fra PalCom-projektet er her samlet til arbejdsmøde i 2006.

Erfaringen fra Arkitektskolen Aarhus er, at det er afgørende at få skrevet et eget forskningstema ind i projekterne.
”Vi er i øjeblikket, igen sammen med bl.a. Datalogisk Institut på Aarhus Universitet, med i ansøgningsproceduren til et nyt forskningsprojekt under EU's 7. rammeprogram, og denne gang har vi sørget for at få vores egen work package. Med denne work package kommer eget ansvar og derfor bedre mulighed for at tilføre projektet designrelevant viden. Samtidig gælder det om at definere sin egen faglighed og dens styrke i projektet. Det er især vigtigt, når man er partner med stærke, veletablerede forskningsmiljøer som Datalogisk Institut på Aarhus Universitet,” siger Jørgen Rasmussen.

Læs mere på PalCom-projektets hjemmeside

 

 

 

Mind Design #5, 2008