Virksomhedernes ønskeseddel var lang, da Center for Designforskning den 2. juni 2008 satte danske designeres kompetencer til debat på et dialogmøde. På mødet blev såvel forskningens bidrag til branchen som branchens behov for kompetencer hos fremtidens designere debatteret.

Af Hans Emborg Bünemann

Den ideelle designer kan både tegne, tænke strategisk og tale om sine kompetencer, så disse bringes i spil i tværfagligt samarbejde. Behovene spænder vidt, når virksomheder, der ansætter designuddannede, får lejlighed til at give udtryk for, hvilke kompetencer de efterspørger. Det fik de på Center for Designforsknings dialogmøde, der dannede rammen om en dialog mellem en række virksomheder og repræsentanter for design- og arkitektskolerne.

På Center for Designforsknings dialogmøde om designernes kompetencer mødtes en række virksomhedsrepræsentanter med forskningslederne fra design- og arkitektskolerne. Skolerne søger at matche de studerendes kompetenceprofil med erhvervslivets behov for både kernefaglig dybde og tværfagligt overblik. Foto: Christoffer Regild

Intentionen bag mødet var at styrke dialogen mellem forsknings- og uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet, mellem teori og praksis. Det lagde centerchef Dorthe Mejlhede vægt på, da hun bød velkommen. Hun trak en parallel til 1800-tallets forankring af medicin- og ingeniørfagene i universitetsregi, hvor begge fag var praksisdiscipliner, der ud fra behovet for vidensproduktion og vidensdeling fik en forskningstradition at henvise til. På designområdet er der tilsvarende behov for en tættere dialog mellem forskning og profession, sagde hun og understregede, at designerne ikke skal være forskere, men skal være i stand til at trække på forskningens viden

Mikal Hallstrup fra virksomheden Designit slog til lyd for, at virksomhederne bliver bedre til klart at definere deres kompetencebehov. Foto: Christoffer Regild

T-shaped people
Under dialogmødet tog flere af skolernes forskningsledere udgangspunkt i tanken om at uddanne designere til såkaldte T-shaped people. Det vil sige designere, der på den ene side har en kernefaglig dybde, illustreret ved T’ets stamme, og på den anden side har et bredt kendskab til andre fagligheder og til kultur og samfund i almindelighed, illustreret ved T’ets overligger.

Skolernes bestræbelser viste sig da også at være i tråd med ønskerne hos mange virksomheder, der rekrutterer designere herhjemme. Forskningen producerer en viden inden for både materielt og immaterielt design, der giver skolerne mulighed for at højne niveauet i uddannelserne.

Søren S. Overgaard, partner i E-types, betonede særligt designerens håndværksmæssige kunnen.
”Hvis T’et ikke er dybt nok, kan designerne kun tale, ikke tegne,” sagde han.

Samtidig med ideen om at fastholde formgivning og visualisering som kernekompetencer blev der fra flere sider også lagt vægt på T’ets overligger. Designerne skal blandt andet have evnen og metoderne til at række ud mod andre discipliner.
”Vi efterlyser kandidater med stærkere strategisk forståelse, og de skal have et internationalt og business-orienteret mindset”, sagde Mikal Hallstrup, Chief Visionary Officer i virksomheden Designit.

Den T-formede kompetenceprofil ligger også Michael McKay, designchef i Nokia Danmark, på sinde.
”Designerens rolle er at forbinde de abstrakte forretningsmodeller med noget, der kan serveres på et website og sælges,” sagde Michael McKay, der mener, at designeren skal kunne bygge bro mellem forskellige fagligheder.

Michael McKay fra Nokia Danmark lagde vægt på, at designere både har fødderne solidt plantet i produktionen og er i stand til at bidrage til virksomhedens strategiske overvejelser. Foto: Christoffer Regild

Forskningens værdi i virksomhederne
I dette spændingsfelt mellem kernekompetencerne og det tværdisciplinære overblik træder forskningens betydning for designuddannelserne i karakter.

Skolernes forskningsledere forklarede på dialogmødet, hvordan den forskningsbaserede undervisning foregår. Eksempelvis gennemføres stadig flere forskningsprojekter ifølge Anne-Louise Sommer, forskningsleder ved Danmarks Designskole, i samarbejde med virksomheder og med designstuderende som aktive deltagere.

Anne-Louise Sommer nævnte her et forskningsprojekt ved navn DAIM: DesignAntropologisk InnovationsModel, hvor de studerende skal være med i forskningsprojektets pilotprojekt, der omhandler affaldshåndtering.
”De studerende skal udvikle konkrete designløsninger, der bliver bud på fremtidens affaldshåndtering ud fra selvstændig research. Formålet er, at de studerende tilegner sig metoder og teorier fra forskningen. Dette styrker evnen til at udvikle en analytisk, innovativ og reflekterende tilgang til designprocessen. Afslutningsvist bringes forskningsprojektets erhvervspartnere og de studerende sammen og får en for alle parter unik mulighed for i fællesskab at reflektere kritisk over de forskellige løsninger,” fortalte Anne-Louise Sommer.

Tydeliggør kompetencerne!
Gennem den forskningsbaserede undervisning får de studerende på designuddannelserne et ordforråd og et analytisk overblik, der gør dem i stand til at italesætte deres kompetencer og anvendeligheden af dem i erhvervslivet.

Flere arbejdsgivere efterspurgte netop et stærkere fokus fra skolernes side på, hvordan design og designforskning konkret skaber værdi i virksomhederne. Fremtidens designere skal ifølge virksomhederne være bevidste om, hvilke processer de skal deltage i, og de skal kunne forklare deres rolle i en arbejdsgruppe, så samarbejdets øvrige deltagere forstår den. Samtidig skal designerne kunne tegne eller på anden måde visualisere de idéer og processer, som en arbejdsgruppe udtrykker verbalt.

Designbranchen har potentiale til på sigt at vokse sig lige så stor som arkitekt- og ingeniørbrancherne, sagde Kim Meyer Andersen fra virksomheden Kontrapunkt på dialogmødet. Han pointerede, at skolerne skal være med til at skabe ny viden inden for nye discipliner, for eksempel servicedesign. Foto: Christoffer Regild

Arbejdsdeling mellem skolerne
Både virksomhederne og skolernes forskningsledere er optagede af spørgsmålet om, hvordan uddannelserne i praksis kan imødekomme de meget alsidige designerkompetencer, som erhvervslivet har på ønskesedlen.

Kim Meyer Andersen, partner i designvirksomheden Kontrapunkt, havde megen ros tilovers for skolernes kandidater. Dog efterlyste han på dialogmødet mere præcis viden om, hvad de studerende lærer på de forskellige skoler.

En øget og tydeligere specialisering på skolerne kan ifølge flere af mødedeltagerne være et skridt i den rigtige retning. Det vil dog betyde, at forsknings- og uddannelsesmiljøerne må vælge og dermed også fravælge for at kunne fokusere særligt på bestemte discipliner.

Universitetsuddannelse
Til gengæld vil udviklingen hen imod universitetsstatus for designskolernes uddannelser give fremtidens studerende mulighed for at skifte mellem uddannelser og universiteter. Mads Flyvholm, fuldmægtig i Kulturministeriet, sagde på dialogmødet:
”Vi ønsker at skabe bachelor- og kandidatuddannelser på universitetsniveau, blandt andet for at fremme samarbejdet med andre universiteter. Dermed får de studerende lettere ved at udbygge deres tværfaglige kompetencer gennem merit fra andre universitetsuddannelser.”

Desuden vil internationaliseringen af designuddannelserne blive styrket, idet de studerende fremover vil få bedre mulighed for at tage et udvekslingssemester på et universitet i udlandet.

Dialogmødet om designerens kompetencer i fremtidens Danmark blev holdt på Kunstakademiets Arkitektskole den 2. juni 2008. Se mødets program og deltagerliste Designforskningslederne ved design- og arkitektskolerne: Anne-Louise Sommer, Danmarks Designskole Thomas Leerberg, Designskolen Kolding Jørgen Rasmussen, Arkitektskolen Aarhus Anders Brix, Kunstakademiets Arkitektskole Center for Designforskning bidrager til udviklingen af et stærkt designforskningsmiljø på tværs af arkitekt- og designskolerne. I 2010 skal designforskningen på de fire skoler evalueres. Målet er på sigt, at designskolerne skal opnå status af højere læreanstalter og uddanne bachelorer og kandidater på linje med arkitektskolerne.

Mind Design #10, 2008