Designerens ­ansvar for fremtiden

Radikal innovation. “For at kunne designe til i morgen og skabe radikal innovation må vi som designere kende den sociokulturelle kontekst, design­løsningen skal fungere i, uanset om der er tale om et produkt eller en serviceydelse,” siger Paul Gardien. ”Med den viden som udgangspunkt kan vi opbygge en vision eller et billede af den fremtid, vi designer til.”Foto: Guus Schoonewille

Send artikel

Print/pdf

Abonnér

Facebook

For at kunne designe til fremtiden må man have en solid forståelse af sit samfund og drivkræfterne bag det. Det siger Paul Gardien, underdirektør i Philips Design, i sin keynote-forelæsning på IASDR-konferencen Diversity and Unity i Delft i november 2011. En anden af konferencens hovedtalere, Associate Fellow Lucy Kimbell fra Oxford University, understreger den nye generation af designeres ansvar for at inddrage den sociale og miljømæssige kontekst i deres arbejde.

Af Hans Emborg Bünemann

De kommende år vil i den vestlige verden bære præg af menneskers fokus på empati, samarbejde og ønsket om at bidrage til samfundets udvikling på en meningsfuld måde. Stadig flere vil være optaget af kollektive udfordringer af social og miljømæssig art. Og relationer mellem mennesker vil fremover blive bygget op som netværk med værdier som omdrejningspunkt.

Dette billede af fremtiden tegner Paul Gardien, der er leder af Design Strategy & Design Innovation i Philips, i sin keynote-forelæsning på den årlige konference i International Association of Design Research Societies (IASDR). En anden keynote-forelæser er Lucy Kimbell, Associate Fellow fra Saïd Business School, University of Oxford. Hun beskriver verdens ressourceknaphed som et uomgængeligt fokuspunkt for fremtidens designere og fremhæver service�design som en vigtig brik i problemløsningen.

Stigende kompleksitet stiller krav

Produkters og serviceydelsers stadig større kompleksitet indebærer stigende krav til designerne, mener Paul Gardien. Designere er nødt til at inddrage samfundsudviklingen og de teknologiske nybrud i arbejdet for at skabe løsninger, der fungerer for brugere og interessenter.
“Bankprodukter er mere komplekse i dag, medicinske behandlinger er mere avancerede osv. Sammenholdt med den voksende betydning af data i vidensøkonomien medfører det et større antal interaktioner, der skal være effektive og forståelige, og dermed en vækst i servicedesign som fag,” siger han.

Ressourceknaphed som drivkraft

Netop servicedesign som et endnu relativt uudforsket, men voksende felt var emnet Lucy Kimbells keynote-forelæsning på konferencen i Delft. Hun tilskriver i lighed med Paul Gardien designerens samfundsmæssige kontekst afgørende betydning for designerens arbejde nu og fremover. Hun mener, at service�design i denne sammenhæng har et stort potentiale.
”Vi har endnu ikke en god definition af servicedesign,” påpeger Lucy Kimbell. ”Men det er et ambitiøst og kompleks felt, der rummer store muligheder. At udvikle services indeholder både menneskelige, materielle og tekniske aspekter. Servicedesign kan blandt andet sætte spot på ressourcespørgsmål og på forholdet mellem ejerskab af og adgang til produkter og ydelser i en verden med overudnyttelse af ressourcerne. Faktisk er ressource�knapheden en af drivkræfterne bag udviklingen af servicedesignfeltet.”

Designerens rolle. ”I fremtiden vil nogle designere have potentialet til at spille en stadig vigtigere rolle som ’kit’ i tværfaglige team,” siger Lucy Kimbell. ”Deres visualiseringer og prototyper samt deres ’hvad nu hvis?’-spørgsmål kan styrke et teams mulighed for at forestille sig fremtidsscenarier og deres implikationer.” Foto: Guus Schoonewille

Opsang om ansvarlighed

Lucy Kimbell fremhæver udviklingen af delebilsordninger, hvor servicedesign bidrager til at optimere relationen mellem mennesker (bilister), ting (biler) og organisationsform som et eksempel. Hun mener, at designforskere og -undervisere har et ansvar for at styrke de nye generationer af designeres fokus på ressourcespørgsmål og på den sociale kontekst, de arbejder i og designer produkter og services til.
”Hvis vi bliver ved med at uddanne designere uden at give dem en bevidsthed om de sociale, kulturelle og miljømæssige konsekvenser af deres arbejde, optræder vi uansvarligt,” lyder Lucy Kimbell’s opsang til konferencedeltagerne.
“Designere arbejder allerede inden for paradigmet af udpinte ressourcer. Det er et spørgsmål om ansvarlighed, at vi ikke lader unge designere beskæftige sig udelukkende med æstetik.”

Nye måder at leve på

Lucy Kimbell mener, at vi som forbrugere rent faktisk ønsker at finde nye måder at leve på – hjemme, på arbejdet og i de fællesskaber, vi indgår i. Vi ønsker således at tage både lokale og globale udfordringer op, og her har designere mulighed for at spille en rolle.
”Det nye og voksende felt servicedesign er en af konsekvenserne af, at designere gerne vil engagere sig mere i de værdirelationer, der omgiver deres arbejde. De vil gerne spille en mere aktiv rolle i at konstruere disse relationer i stedet for kun at designe ting, oplevelser og interaktioner inden for rammer, som andre har skabt,” siger hun.

Identitet ved hjælp af brands

Baggrunden for det øgede fokus på den samfundsmæssige kontekst i nutidens videnssamfund skal efter Paul Gardiens vurdering søges i et skift i mindset. Han forklarer, at den vestlige verden op gennem 1980-erne og 1990-erne var præget af de såkaldte livsstils-brands.
”Virksomheder begyndte at tilbyde livsstils-brands i form af produkter og forbrugsmuligheder, som kompenserede for et tab af identitet, som de vestlige samfunds borgere havde oplevet i den industrielle periode tidligere i 1900-tallet. Den enkeltes identitet og sociale status er ikke længere entydig, når bagersønnen ikke nødvendigvis skal være bager ligesom sin far,” forklarer Paul Gardien.

Personlig branding og globale problemer

I nutidens videnssamfund efterspørger borgerne ikke længere i samme grad disse livsstils-brands, vurderer han. Mange søger nu i stedet at opbygge et personligt brand på de sociale medieplatforme. Vi forfølger egne ambitioner og mål og skaber vores egen identitet ved hjælp af de sociale netværk.

Samtidig med denne individuelle branding ser Paul Gardien et stigende fokus på de udfordringer, vi har til fælles. Det gælder for eksempel globale problemstillinger om miljø og sociale forhold. Han ser også et stigende behov for at yde et meningsfuldt bidrag til samfundsudviklingen. De nye kommunikationsplatforme giver mulighed for, at vi kan dele og udvikle ideer med hinanden om fælles udfordringer og derved samtidig opbygge og eksponere en personlig, værdibaseret identitet. Han mener, at det er afgørende for fremtidens designere at være opmærksom på dette skift i mindset.

Mere viden nødvendig

Blandt konferencens tilhørere var Gavin Melles, akademisk leder af 3D design ved Swinburne University of Technology i Australien. Han spurgte Paul Gardien, om ikke denne pointe indebærer, at designere fremover skal være mere fagligt belæste end hidtil. Paul Gardien gav Gavin Melles ret i, at designfaget har brug for stadig mere viden. Og den viden skal designforskning og tværdisciplinær forskning stille til rådighed og gøre tilgængelig for designpraktikerne. Men Gardien betonede desuden, at designere skal opkvalificeres teknologisk, så de bliver bedre til at bygge prototyper.

Fremtidsscenarier ved hjælp af design

Han nævner her Philips’ design probe-projekter, som har til formål at forstå fremtidige sociokulturelle og teknologiske skift for at kunne udvikle scenarier for de kommende år. Design probes betegner forskellige måder at gennemføre undersøgelser blandt brugere på, for eksempel for at indhente inspiration til designprocessen eller for at invitere brugere til dialog og samarbejde på efterfølgende workshops. Konkret kan anvendelsen af design probes bestå i, at designeren beder brugere registrere deres erfaringer i bestemte situationer ved at fotografere eller på anden måde dokumentere deres oplevelser. Det kan også udforme sig som brugeres afprøvning af prototyper og registrering heraf som led i designerens research.

Design probes. Med et såkaldt multi-sensorisk stel søger Philips at stimulere sanserne ved hjælp af lys, lydvibration og elektrisk strøm. Tallerknen er udviklet i et samarbejde med den spanske kok Juan Mari Arzak. Se videoen her.  Foto: © Philips Design

Paul Gardien fremhæver den seneste design probe, Multi-sensorial gastronomy. Her har Philips Design i researchprocessen konstrueret prototyper for at afdække brugeres reaktioner. Konkret har designerne undersøgt, hvordan integrationen af lys, lyd, duft, strømledende tryk og andre sansestimuli kunne påvirke oplevelsen af måltidet på en diskret måde.
“Ideen er at give æstetisk inspiration og udvide grænserne for, hvordan man kan servere og opleve mad,” siger Paul Gardien uddybende. ”På et mere generelt plan skal den viden, der skabes gennem disse design probes, vise nye veje til, hvordan forskellige sanser kan blive integreret med henblik på at højne den samlede oplevelse.”

Krumtap for bæredygtige løsninger

Eksemplet illustrerer Paul Gardiens pointe om, at fremtidens designere både må kunne arbejde med prototyping og ny teknologi og samtidig være bevidste om den samfundsmæssige kontekst. Både han og Lucy Kimbell ser designfaget og dets metoder som en krumtap i udviklingen af bæredygtige løsninger på fremtidens lokale og globale udfordringer. Behovet for designere med stor viden om samfund, ressourceforbrug og i det hele taget den kontekst, de designer til, vil stige i de kommende år. I dette perspektiv rummer servicedesign et betydeligt potentiale som tilgang til formulering og løsning af problemer.