Designbranchens udfordringer

Dansk design er midt i en brydningstid i disse år. Akademiseringen af uddannelserne, den globale konkurrence og den teknologiske udvikling betyder, at designdisciplinen udvikler sig med rivende hast. Forskningen åbner nye muligheder og bidrager til at klargøre, hvor branchen kan bevæge sig hen.

Af Anna Krarup Jensen

En af designbranchens store udfordringer ligger i at få klarlagt og kommunikeret designs værdi og potentialer. Det mener i hvert fald Gitte Just, direktør for Danish Design Association.
"En af de store udfordringer for designerhvervet er, at få overbevist andre om, at design kan bruges – også strategisk," siger hun. "Design er meget mere end blot æstetik og formgivning."

Anna Kirah, der er chef for servicedesignafdelingen ved CPH Design, er enig og har et bud på, hvad design også er.
"Designarbejde er et tankesæt. Og en af vores vigtigste udfordringer er at få det tankesæt implementeret i virksomheders ledelse, ikke kun i designafdelingerne," mener hun og forklarer: "Som designere arbejder vi ikke efter en opskrift, men efter en model, der er kontekstbetinget. I hver situation skal vi tage stilling til, hvilket ’værktøj’ vi skal bruge."

Afklaring vil skabe værdi

Ifølge Gitte Just kan akademiseringen og designforskningen imødekomme denne udfordring. Forskningen kan skabe en fælles begrebsverden og synliggøre den for f.eks. designbrugere og virksomhedsledere.
"Det er lidt svævende i dag, hvad design egentligt er for noget, og hvad det kan. Med en definering af designprocesser og -metoder vil det stå langt klarere for aftagerne. Og der spiller forskningen en stor rolle," siger hun.

Fælles begreber kan i højere grad synliggøre for potentielle designkunder, hvad design er og hvilke muligheder en designproces kan åbne. Designforskningen spiller en vigtig rolle i begrebsafklaringen, mener Danish Design Associations direktør Gitte Just. Illustration: Lars Andersen

Den manglende begrebsafklaring gør, at mange designere har svært ved at sælge deres varer, mener Gitte Just.
"Det kan være meget svært for designere at sælge f.eks. kortlægning og idéudvikling, fordi kunderne ikke ved, hvad der kommer ud af det. Hvem vil betale for en vare, man ikke ved hvad er? Derfor er det vigtigt at få klargjort og beskrevet, hvad design er for en størrelse," nævner hun.

Hun sammenligner det med f.eks. advokaters arbejde, som folk gerne indkøber, selvom de ikke på forhånd kender udfaldet. For det står alligevel klart for kunderne, hvad det er for en ydelse advokater giver.

Anna Kirah har også et bud på, hvad der skal til for at sælge et design. Hun taler varmt for people centered design, altså design der har mennesker i fokus.
"Designere skal være villige til at co-create, dvs. skabe sammen med de mennesker, der skal bruge designet. Det nytter derfor ikke, at designerne tror, at de ved bedst. De skal være ydmyge og lytte. På den måde kan de skabe services, produkter eller koncepter, som giver mening for dem, der skal bruge dem. Og mening skaber værdi," mener hun.

Den globale udfordring

En anden vigtig udfordring for designbranchen ligger i stigende internationalisering. Det er nødvendigt for firmaerne at kunne håndtere udenlandske kunder og for design- og arkitektskolerne at kunne tiltrække udenlandske studerende, undervisere og forskere.
"Mange danske designvirksomheder er små, måske drevet af en enkelt person. Det er derfor svært at tage store opgaver for udenlandske kunder," fortæller Gitte Just, men ser også en løsning på problemet: "Designvirksomhederne skal derfor blive langt bedre til at indgå brede samarbejder – også tværfaglige."

Nysgerrighed og faglig ydmyghed står for Anna Kirah som vigtige egenskaber hos en god designer. Også når det gælder om at indgå i tværfaglige samarbejder, som er væsentlige for at nå de bedste resultater.
"Ingeniører, antropologer og økonomer har andre perspektiver på opgaverne end designerne. Og det er vigtigt at lytte til hinanden og samarbejde. Men det kræver empati og tålmodighed i processen, for man skal lægge sine faglige skyklapper fra sig," siger hun.

Paradigmeskift

Anna Kirah har desuden en stor tro på, at den globale krisetid kan føre noget godt med sig.
"Historisk set er kriser meget innovative perioder. Folk er nødt til at tænke nyt og kreativt. Udfordringer bliver til fordele," mener hun.

Hun forudser, at der er et paradigmeskift på vej i designbranchen.
"Både designere og andre faggrupper begynder at tænke mere holistisk. Og vi skal holde op med kun at tænke i slutprodukterne, for der er så meget mere, som har betydning for, om kunderne bliver tilfredse, f.eks. virksomhedens identitet, måden firmaet er organiseret og kundens kontakt til firmaet efter køb af produktet i form af f.eks. eftersyn eller reklamation," siger Anna Kirah.

Hun mener, at designtankegangen ikke kun skal gennemsyre den designproces, der fører til et produkt, men også være synlig i f.eks. interne organisationsforandringer.
"Ofte spørger ledere i store virksomheder ikke medarbejderne til råds, hvis noget skal ændres i organisation – for eksempel som følge af krisetid. Man går hellere til eksterne konsulenter, som sammen med ledelsen lægger en plan, der efterfølgende presses ned over hovedet på medarbejderne. Med en designtankegang kan man i stedet bruge en facilitator, der kan finde de løsninger, som de ansatte sidder med, men som går tabt, fordi de aldrig bliver spurgt," forklarer Anna Kirah.

Danmark som designnation

Også Gitte Just ser, at dansk design står midt i et skifte. Der er en akademisering i gang af uddannelserne og langt større international bevidsthed. Danish Design Association har desuden fokus på, hvad der er dansk designs særkende, og hvad der kommer til at kendetegne New Danish Design.
"Dansk design har meget at bygge på historisk og kulturelt, men vi sætter fokus på, hvor nutidigt dansk design bevæger sig hen. Vi ser gerne, at Danmark også i fremtiden kan brande sig som en designnation," siger hun.

Hun er ikke i tvivl om, at designforskningen også kan bidrage betydeligt til den fortsatte udvikling af nyt, dansk design i både national og international sammenhæng.
"Ud over at være med at afdække og kortlægge dansk design kan forskningen også sikre faglige, kritiske input, som design kan udvikle sig videre fra," mener hun.