Bryd vanerne med kunst

- kunstens metoder inspirerer til nyt design

Stilmæssigt genbrug. Designforsker Troels Degn Johansson noterer sig, at popikonet Lady Gaga genbruger stilelementer fra f.eks. dadaismen. Hendes og andre kunstneres metoder inspirerer ham til blandt andet at genbruge og genfortolke designtraditioner.Foto: Interscope Records

Send artikel

Print/pdf

Abonnér

Facebook

Logisk tænkning gør det ikke alene, når man som designforsker skal udvikle nye metoder og skabe resultater, der kan gøre en forskel for fremtidens design. Lektor ved Danmarks Designskole Troels Degn Johansson har arbejdet sammen med kunstnergruppen Superflex i over ti år og mener, at det kunstneriske element er en vigtig del af designforskningen. Ph.d.-stipendiat Anette Højlund forsker i tegning, og hun mener, at det kunstneriske element er en naturlig del af en designproces.

Af Trine Vu

Når den amerikanske sangerinde Lady Gaga med et af sine hit skruer helt op for popmodernismen, noterer Troels Degn Johansson, der er lektor og forskningsleder ved Danmarks Designskole, sig især, at hun genbruger stilelementer fra dadaismen, som var forløber for surrealismen, og kombinerer dem med et nutidigt udtryk.

Og den slags er ren inspiration for en designforsker, der hele tiden er på jagt efter fornyelsen for at kunne udvikle nye metoder, som kan gøre en forskel for fremtidens design.
”Kunsten har i en periode været meget optaget af genbrug af modernismens stilelementer og tankegang. Lady Gaga er ét eksempel. Et andet eksempel er et projekt, hvor kunstgruppen Superflex lader et ikon fra det 20. århundrede – Stora Enso-bygningen i Helsingfors tegnet af den finske arkitekt og designer Alvar Aalto – forvitre i en 10 døgn lang film. Den metode, som kunstnerne dér bruger til at skabe noget nyt ud fra noget gammelt, kan jeg bruge til at inspirere designere til at genfortolke designtraditioner og dermed bane vejen for nye ideer og designprodukter,” siger Troels Degn Johansson.

Han har arbejdet sammen med kunstgruppen Superflex i over ti år og betragter samarbejdet som en slags symbiose:
”Kunsten og videnskaben er forskellige domæner, men mødet mellem de to er interessant, og som forskere kan vi lære meget af den kunstneriske metode, hvor det gælder om at kunne stille spørgsmål og eksperimentere,” siger han.

Kunstneriske metoder. At eksperimentere og stille spørgsmål til samfundet er vigtigt i både kunst og design. Kunstnergruppen Superflex har sammen med Troels Degn Johansson udviklet Free Beer – en øl, hvor open-source-metoder kendt fra software overføres til det fysiske produkt. Alle kan således brygge med på Free Beer. Foto: Superflex

Det sanselige plan

Også ph.d.-stipendiat ved Danmarks Designskole Anette Højlund mener, at kunsten er essentiel for designfaget. Hun undersøger i sin forskning, hvordan billeder bliver til gennem tegning, og hvad man kan sige om den proces. Hun ønsker at afmystificere brugen af det kunstneriske element i designprocessen.
”I designsammenhæng bliver kunsten tit betragtet som det ekstra krydderi på designet. Det bliver betegnet som den dér mavefornemmelse, man ikke rigtig kan sige noget om, men som har en eller anden betydning. Kunsten arbejder for en stor del på det sanselige plan. Men alle kan jo sanse, så hvorfor skille det ud som noget særligt? Man kan sige, at kunst videreformidler sans­ninger – eller, at det er de sansninger, som et værk formidler, der er kunsten – ikke tingen selv,” siger Anette Højlund.

Forestillingevnen skaber design

I forhold til design er det kunstneriske element særligt interessant, både fordi designere er nødt til at have en veludviklet evne til at sanse og en god forestillingsevne for at kunne skabe det, de gerne vil, og fordi vi alle som mennesker både fungerer på det rationelle og det sanselige plan, mener Anette Højlund.
”Selve det at designe, hele designmetoden, handler om at være i stand til at visualisere sine ideer. Man er nødt til at kunne tegne sin idé for at kunne bringe den videre. Samtidig er det et utroligt magtfuldt redskab, for når en idé er tegnet, så eksisterer den,” siger Anette Højlund.

Tegning. At designe er at kunne visualisere sine ideer, påpeger Anette Højlund. Og tegning er en proces, der sætter tankerne i gang, mener hun. Her ses hendes nye billedpoetiske bog Træ. Tåge. Tegning. Foto: Anette Højlund

Hun forklarer, at det kunstneriske element i en designproces netop viser sig ved, at tegningen også giver noget tilbage til designerens forestilling om designet.
”Vi kender det fra telefontegningerne. De kruseduller, vi tegner, mens vi taler i telefon, de forestiller egentlig ikke noget, men stregerne sætter alligevel ubevidst gang i tankerne. Tegning er altid en proces, og derfor handler det ikke kun om at blive bedre og bedre til at tegne, men også om at blive bedre til at bruge teg­ningen aktivt i designprocessen,” mener Anette Højlund.

Kunstnere er eminente til at stille spørgsmål

Anette Højlund mener, at kunstens indflydelse på forskningen og designprocesserne i høj grad også handler om evnen til at stille spørgsmål.
”Man siger som regel, at design er at løse problemer og at kunst er at skabe problemer. De små katastrofer, som kunsten skaber, kan være utroligt produktive i en designproces, hvor man simpelthen er nødt til at få nogle spørgsmål ind for at kunne løse et problem optimalt. I øvrigt kan man spørge, om godt design ikke også skal stille spørgsmål og udfordre tænkemåder,” siger Anette Højlund, og Troels Degn Johansson supplerer:
”Kunstnerne i Superflex er eminente til at stille spørgsmål til samfundet og dermed gøre en forskel ved at bidrage til den måde, vi tænker samfundets problemer på. De foreslår løsninger af problemer på modelplan og inviterer os til at tænke over, hvad der skete, og hvorvidt kunstens modeller kan overføres til løsning af andre problemer eller til udvikling af samfundet på et mere overordnet plan,” forklarer han.

Kunstens spørgsmål og løsningsmodeller inspirerer designforskerne til at udvikle deres egne nye metoder, som kan skabe ny viden og dermed i sidste ende nyt design, og Troels Degn Johansson siger om samarbejdet:
”Superflex har moderniseret den ”klassiske” avantgarde-tankegang, at kunsten skal tjene livet, og ligesom i den historiske avantgarde inviteres forskningen også her med, så forskere og kunstnere sammen kan gøre en forskel.”

Kunsten er god til at bryde vaner

Anette Højlund underviser sideløbende med sit ph.d.-projekt illustratorstuderende på Danmarks Designskole, og hun bruger flittigt kunstens metoder i sin undervisning. For eksempel når de studerende skal lære at bryde deres egne vaner for at få nogle nye ting frem i designprocessen.
”Jeg laver blandt andet nogle øvelser, hvor de studerende skal tegne på hinandens tegninger, og det handler om, at man er nødt til at skabe nogle benspænd for sig selv for at kunne komme videre og finde på noget nyt. Formålet med øvelsen er, at de efterhånden skal blive i stand til at gøre det med deres egne tegninger. De skal lære at bryde vanen for at tilføre deres illustration noget nyt,” forklarer Anette Højlund.

Hun er selv uddannet billedkunstner og fortæller, at mange illustratorer også arbejder med billedkunst – måske fordi de ikke kan lade være, men samtidig skærper det deres sanser og vedligeholder den forestillingsevne, der er så nødvendig for en designproces.

Eksperimenter hjælper forskningen

Det er også med rødder i det kunstneriske, at Danmarks Designskole i sin filosofi lægger vægt på at bruge eksperimentet som metode i såvel forskningen som i undervisningen, og Troels Degn Johansson fortæller, at mange forskere faktisk tænker kunstnerisk.
”Det kræver simpelthen en vis grad af intuition og evne til at sanse, når man som forsker skal tænke tværfagligt og få nye ideer. Logisk tænkning gør det ikke alene, og som forsker bliver man mere innovativ, når man sætter flere kompetencer i spil, fordi man dermed får en bredere referenceramme. Ved at forene de to domæners forskellige metoder kan forskere og kunstnere lære meget af hinanden. Forskerne kan for eksempel udvikle nye designmetoder ved at lade sig inspirere af det kunstneriske eksperiment. Omvendt kan man bruge forskningens refleksionsform i det kunstneriske arbejde. For eksempel lærer vi de studerende, at de skal skrive ned - det vil sige dokumentere og reflektere over, hvad de faktisk gør i den kreative del af designprocessen,” forklarer Troels Degn Johansson.

Men både designere og forskere kan blive endnu bedre til at bruge det kunstneriske element i deres arbejde, mener både han og Anette Højlund.
”Jeg mener, at man kan lære at skærpe sin evne til at sanse og til at åbne sig for det kunstneriske element, ligesom man kan lære et håndværk. Den kunstneriske tilgang er en måde at forholde sig til verden på, som man kan øve sig i,” siger Anette Højlund.